Musik uden grænser

Read this text in English

ChartBase er et Non-profit, ukommercielt og uafhængigt musik-site med over seks år bag sig, der udsprang af Dance-sitet Hitsurf.dk.

 

CB blev oprettet som en protest mod musik-branchens og -mediernes ensrettethed og er ment som både et frirum for musikelskere og som oplysning for de folk, der ikke vil nøjes med at få påduttet sig en musiksmag - men selv vil have en!

 

CB er helt uafhængig af økonomiske interesser, hvilket ikke kan siges om ret mange andre musik-sites eller -blogs.

 

Det gør at vi kan levere vores reelle mening uden at fokusere på, om en sponsor eller et pladeselskab er uenige.

 

Vi skærer igennem løgne og hype og kalder en spade for en spade. Vi forsøger så vidt muligt at være fair, men en mening og anmeldelse vil i sagens natur gerne være subjektiv og der vil derfor altid være delte meninger herom.

 

Er du mere til at høre om at MØ er international superstjerne og at Medina megahitter verden over og at Rasmus Seebach ikke er grisk, ja så er der masser af andre musik-sites der raskt væk bare skriver af fra pressemeddelelser og som beskæftiges af rygklappere der lever for gratis CD´er og VIP-billeter som du i stedet kan følge.

 

Her på sitet har vi en mening - take it or leave it.

 

Hitlisterne:

Bortset fra vores mange HitTips/anmeldelser, ja så består CB af et væld af forskellige hitlister.

 

Disse har ændret og/eller udviklet sig i årenes løb.

 

Flagskibet er afstemningslisten ChartBase Top-100, hvor der er plads til alle de største hits OG de hits fra Danmark og udlandet, som er rigtigt fede - men som du bare ikke kender!

 

Listen gav i øvrigt Medina hendes gennembrud med "Kun For Mig" kort inde i CB´s levetid, flere måneder inden resten af Danmark fulgte trop.

 

Siden har den ageret "rugekasse" for flere andre nye kunstnere og store hits.

 

ChartBase Top-100 er - udover at være vores største liste - en liste der tjener som en del af grundlaget for vores mange genre-hitlister.

 

Top Of The World-listen giver dig de største hits fra hele verden og er baseret på hits fra hitlister fra over 96 lande. Ikke i globalt-salg forstanden, men set fra region til region, så bla. Asien, Afrika og SydAmerika også leverer en stor bunke lokale megahits til listen.

 

Denne tæller også som en del af grundlaget for vores genre-lister.

 

Denmark Fair-50 - afløseren for Danmark Hit 100, giver dig de største hits her i landet netop nu. Men grundet en helt utroligt dum griskhed og amatør-agtig promotion-stil har den danske musikbranche i stigende grad valgt at mistænkeliggøre deres brugere/fans/kunder ved bla. ikke at uploade flere aktuelle singleudspil.

 

Da CB er baseret på respekt for folk og deres kærlighed til musik, ja så har vi set os nødsaget til at undlade at medtage numre uden upload - deraf Denmark Fair-50 i stedet for Danmark Hit 100.

 

Denne tæller også som en del af grundlaget for de forskellige genre-lister på CB.

 

Hertil har vi Brugernes Top-50 der er baseret på brugernes egne postede hitlister som (hvis CB´s regler respekteres) frit kan postes og tjener som grundlag. Også denne liste har indflydelse på genre-listerne.

 

Vores genre-lister CB Urbanized, CB Dancefloor, CB RockChart, The Rapid A (Alternative), CB SchlagerTopz, CB CountryChart og CB Latino-10 forsøger at give et så bredt overblik over de hotteste og største hits indenfor den pågældene genre. Set fra både et internationalt, et dansk og fra CB´s perspektiv.

 

Hertil har vi afstemningslisten CB DanskTopz, Panel-afstemningslisten CB VideoChart, de største hits i Europa på CB EuroChart, TimeMachine som leverer de gamle hits der er aktuelle nu via covers, samples og andet aktualitet, mens CB Taste er listen over de største hits på ChartBase der adskiller os fra resten af Danmark.

 

Den nystartede afstemningsliste CB NextUp 20 vil hver uge give både etablerede, nye, kendte og ukendte kunstnere chancen for at afprøve deres aktuelle hits for folket.

 

Så er du træt af at de eneste hitlister der lader til at definere det du hører - at den danske singlechart, iTunes-listerne, UK Top-40 og Billboard Hot 100 faktisk mere eller mindre kun præsenterer dig for de samme få hits og kunstnere. Ja så er det her på CB du skal gå på opdagelse.

 

Kunstnere/musikere/artister - både kendte som ukendte - uanset genre. Er alle velkommen til at kontakte os via mail, "kontakt"- eller "HitDrop"-funktionerne med deres aktuelle singleudspil.

 

De skal dog være fuldt uploadet på f.eks Youtube, før vi kan HitTippe/anmelde dem og de kan være i spil til vores hitlister.

 

Vi VED at mange danske kunstnere hindres i at uploade deres musik af deres pladeselskab, hvilket giver dem en del frustrationer. Vi kan intet gøre ved dette, kun opfordre til at man via indgåede kontrakter sørger for at have rettigheder til også selv at promote sin musik, via f.eks uploads.

 

Pladebranchen - især den danske, kører som før nævnt en kampagne hvor flere danske numre ikke uploades.

 

I vores øjne taler dette imod enhver sund fornuft!

 

At mindre udbredelse af ens musik, skulle give mere salg synes absurd!

 

Desuden så er vores (måske naive?) tilgang til musik, at kunstnere der laver dette, har noget på hjertet de gerne vil dele med andre. Et fedt nummer de gerne vil have at folk nynner med på og ikke kan få ud af hovedet.

 

Overtrumfes dette af rene økonomiske hensyn, ja så forsvinder "kunstneren" ud af billedet, forretningen overtager og den gode musikoplevelse forsvinder.

 

Vi anerkender der findes piratkopiering i stor stil og vi opforder ingenlunde til dette.

 

Men en generel kriminalisering af ganske almindelige musikbrugere, som musikbranchen praktisk talt gør, er endnu værre.

 

Så vi opforder kunstnerne og pladeselskaberne til bedre service og bedre respekt for deres brugere - så kommer det nok tilbage igen.

 

Det er ikke nogen hemmelighed at CB´s grundlag er pænt venstreorienteret, idet at både Philip og vancairo er det.

 

Ellers ville CB med stor sandsynlighed også være overplastret med reklamer og sponsorer.

 

Dette afholder os dog ikke fra at samarbejde med hvem som helst, der gerne vil udbrede god musik uden egen vinding.

 

Den manglende indtjening gør os dog også til "amatører" hvilket flere andre medier, kunstnere og pladeselskaber har brændemærket os.

 

Dette har vi egentligt ikke noget imod, da vi trods "amatør-statussen" leverer en bedre service end andre danske musikmedier, respekterer alle kunstnere og skaber god indtjening til både de pladeselskaber som respekterer os og dem der ikke gør.

 

Vi ved samlet mere om musik, musikhistorie, hitlister og branchen i al almindelighed end de fleste andre gør.

 

Så gør det os til "amatører" at vi ikke reklamerer for mobiltelefoner, gnubber skuldrer med wannabe-kendisser på Zen, kalder Medina for smuk eller synes at P3´s musikredaktion er musikalske orakler. Ja, så er det dét, vi er - stolte amatører! 

 

Så velkommen til ChartBase, de fedeste kendte som ukendte hits fra hele verden, masser af hitlister og anmeldelser, blogs og artikler med uforbeholdne meninger, kritik af vennetjenester, verbale tæsk til de griske, musikalsk nostalgi og de nyeste upcoming kunstnere og hits!

 

Musik Uden Grænser!

 

Philip, vancairo og resten af ChartBase-Teamet

 

Lørdag d. 25/1 2014

Lørdag 25. januar 2014 (Opdateret: Mandag 24. marts 2014)

ChartBase
Danmarks største uafhængige musik- og hitlistesite!

Søg på ChartBase.dk

Hurtig søgning | Sitemap |

DK UK