Foreslåede testere til ChartBase-listen

HitDrop

New: Your hit tips wil not be visible at once, you have posted them. They will be activated by an administrator.
Read more

New rules for hit tips (9. dec. 2012):

  • The Song must be new.
  • There has to be a link to Youtube or similar (no payment or subscribtion needed).
  • Check the search function at the top of the site, to ensure that the song hasn´t already been tipped
  • The song must be a single or an official release.
  • The review shall contain more than just a few lines of Words.
  • If you are an artist, manager, promoter, etc., please use the HitDrop function and send us your song insted.
  • Reviews consisting of Hype and press releases will not be activated.

Once you have reviewed the song, check you have remembered everything you wanted to write before you post it, as it will be "hidden" until one of the CB Team activate it.
If more than one person has tipped the same song, the first of these will be the one activatet.
Incoming HitTips that doesn't comply with the above rules will be deleted and we reserve the right to HitTip Them ourself.
The accepted HitTips will be activated within the next few days, depending on how they fit in editorially.


Luk

Uge 8 - 2019 |

< < < Sidste uge (Last week) | Næste uge (Next week) > > >

Leonora Love Is Forever Pop

Rate: 7
Top-10

Chartbase.dk siger:
Hit

vancairo Søn. 24. februar 2019 - 00:34

Så er Dansk Melodi Grand Prix 2019 overstået.

Favoritten "Love Is Forever" fra Leonora vandt i sperfinalen med 42% af stemmerne foran "League Of Light" med 35% fra Julie & Nina, der var den næststørste favorit.

Sigmund og "Say My Name" der er af uvisse årsager havde forvildet sig med i superfinalen fik 23%.

Finalen bød som vanligt på 10 numre, dog i år med seks utroligt middelmådige af slagsen imellem.

Showet bød på tåkrummende elendig underholdning både fra værterne, der bød både statsministeren og skatteministeren (!?!) på gratis TV-tid. Men så sandelig også malplacerede Stig Rossen, der sammen med en klon-blanding af Kramer fra Seinfeld, Benny fra Olsenbanden og Ferris Bueller vist slog samtlige rekorder for både elendig humor og spild af TV-tid.

Sceneshowet var kedeligt og man savnede virkeligt et øjeblik som det Rasmussen & Co. gav med "Higher Ground" sidste år.

Men som jeg indledte så stod valget mest af alt mellem "Love Is Forever", "League Of Light" og måske Humørekspressens´s "Dronning Af Baren" som en "Dark Horse". Sidstnævnte spolerede dog sikkert deres chancer hos en stor del af DF-DanskTop-folket, med en Drag Queen som den omtalte Dronning i deres optræden:-)

Hvilket af de to tilbageværende numre havde så "fortjent" at vinde og hvilket vil have bedst chancer ved Eurovision-finalen?

"League Of Light" var nok bedst og ville måske endda have bedst chancer internationalt, med den samme etno-sound som Rasmussen leverede sidste år.

Omvendt er det også for letkøbt og alt for mange elementer i nummeret er hørt (lånt) fra andre numre.

Det er dog det eneste af de ti bidrag der har formået at nå ind på CB Denmark-Danmark i de 2 uger, som disse har været udgivet.

"Love Is Forever" er et sødt lille catchy hit, om end der også er elementer her, der minder om tidligere hits - dog (umiddelbart) ikke så vildt, som på størstedelen af de ni andre bidrag!!

Den søde fine lille Ukulele-pige (uden ukulele) med det ligeså nummer, er dog også deprimerende forudsigeligt. Det lader nærmest til at det er hver tredje pige ved en X-Factor-audtion, der kører denne stil.

Sangerinden virker ikke umiddelbart vanvittigt karismatisk, men nu har vi jo også først mødt hende.

Men det er et catchy nummer og selvom tricket med at synge på flere sprog er set et utal af andre gange, så kan det sikkert alligevel score et par stemmer i Tyskland og Frankrig.  

Dobler man op med lidt fokus på hendes skøjteløber/isdans-karriere (måske endda med sceneshowet?), ja så er der nok også god omtale at hente.

Jeg tror på finaleplads igen ved dette års Eurovisions-finale og så er det derefter svært at sige hvor meget der sker.

"Love Is Forever" vil både være tester på den kommende uges CB Denmark-Danmark (hvis den imod al forventning ikke selv går ind) og på ChartBase Top-100.

Philip | Søn. 24. februar 2019 - 00:47
Og så synes jeg at den minder lidt om Fools Garden - Lemon Tree.

partyfever | Søn. 24. februar 2019 - 08:40
Pinligt og rædselsfulde show. Et show der sagtens kunne koges ned til 45 min. Vinderen sampler “Lemon Tree” er det lovligt? DR burde udbyde showet til en station som har midlerne til at lave et flot og pompøst show. Som tilskuer i Boxen ville jeg føle mig gevaldigt snydt. Og så er Kristian Gintberg altså en skændsel som tv vært. Så vi allerede under showet “Live” Piiiiinligt. Humørekspressen var en dårlig kopi af “Sex Chikane” har intet at lave i MGP

vancairo | Søn. 24. februar 2019 - 13:56
Jeg tror ikke Lemon Tree samples, men at det er måden strengene slippes på, der er den samme og som giver samme lyd, men det må tiden vise. DR forbliver afholder af DMGP da det er dem der er med i Eurovisions-samlingen. Det ville næppe heller blive bedre på andra kanaler, da det er selve konceptet med at være så mainstream som muligt det bla. er gal med. Men DMGP hungrer efter fornyelse af den ene eller den anden slags.

Pernilla | Søn. 24. februar 2019 - 15:10
Sången är ett sovpiller och tösen är totalt charmlös. Stämman är dock rätt flott - även/selvom den behöver/traenger poleras en smula. Bäst i Norden i år är istället finske Darude!

Philip | Søn. 24. februar 2019 - 20:44
Jeg taler heller ikke om samples, men om en lighed.

Darude i melodigrandprix?
"Release Me" dukkede op på min YouTube-forside for et par uger siden, og jeg undrede mig godt nok over at han pludselig var tilbage. Det forklarer sagen.

vancairo | Man. 25. februar 2019 - 00:51
Sampling var mht Partyfevers kommentar.
Det er i øvrigt nu kommet frem, at seerne havde "League Of Light" som vinder, men at juryen kun havde den som Nr 3. Så det var nok smart at DR var så lang tid om at offentliggøre juryens stemmer. Nu bliver det ikke til så stor en historie.

Intet Altid Til Havet Dance/Electronica/House

Rate: 7
Top-10

Chartbase.dk siger:
Hit

Philip Søn. 24. februar 2019 - 00:34

Intet Altid er et nyt navn på den danske musikscene. Det er en duo der består af Mikkel Grevsen og Caspar Eric. De beskriver selv deres musik som "dansabel og kantet pop om de tunge dele af tilværelsen".

 

"Til Havet" vil jeg karaktisere som tilbagelænet, men samtidig eftertænksom, elektronisk musik i grænselandet mellem dancepop og synthpop. Vokalen indeholder en kraftig vocoder, der også er brugt i mange af de mere poppede danske dancenumre de senere år.

KvikTips:

Se Oliver Heldens & Lenno This Groove [Dance/Electronica/House] (vancairo)

Se Gorgon City Lick Shot [Dance/Electronica/House] (vancairo)

Se Eddie Thoneick & Kurd Maverick Ft. Errol Reid Lonely [Dance/Electronica/House] (vancairo)

Hør Jyotica Tangri, Shaan & Subhro Ganguly Mungda [Dance/Electronica/House] (vancairo)

Hør Joe Stone Bug A Boo [Dance/Electronica/House] (vancairo)

Se La Fuente Don´t Stop [Dance/Electronica/House] (vancairo)

M-22 White Lies Dance/Electronica/House

Rate: 7
Top-10

Chartbase.dk siger:
Hit

Philip Lør. 23. februar 2019 - 01:46

Sidste sommer lykkedes det for britisk-tyske M-22 at få danske Medina godt op på hitlisterne i Storbritannien med nummeret "First Time".

Der er dømt senfirserstemning i nummeret "White Lies", om ikke andet fordi der er lånt lidt fra Inner Citys store hit fra slutningen af 1988, "Good Life", og selv titlen "White Lies" synges nærmest så man kunne udskifte det med "Good life" uden at det ville ændre på rytmen eller melodien.

Sleaford Mods Kebab Spider Alternative/Indie/Folk

Rate: 9
Weltklasse

Chartbase.dk siger:
Hit

vancairo Lør. 23. februar 2019 - 01:45

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg fornyligt faldt over den engelske duo Sleaford Mods og deres musik - og jeg faldt hårdt!

"Stick In A Five And Go" hed det mystiske og samfundskritiske nummer med en snakkende/råbende/rappende forsanger og en ekstremt insisterende Bass-gang.

Recepten er præcist den samme på det nye udspil "Kebab Spider", som dog stadigvæk lyder anderledes trods samme opskrift.

Denne gang handler nummeret om dumheden, døsigheden og liggyldigheden der rammer én med middelmådigt TV og intetsigende dokumentarer, der hverken gør én dummere eller klogere.

Overført til danske tilstande kunne det være en kritik f.eks Aftenshowet, Go Aften Danmark, TV2-dokumentarer og diverse kendisser som gør sig kloge på almindelige menneskers liv.

Mens man sidder og bliver underholdt af denne ligegyldighed kravler der simpelthen en edderkop ud af din kebab, uden du opdager det.

Ironien er tyk, underklassens opråb i nummeret er skarp og det er et topklasse spark til eliten og ikke mindst en reminder til os selv om at vågne op!

KvikTips:

Hør Capital Bra Prinzessa [Urban/Soul/Rap/Hiphop] (vancairo)

Hør Mustard & Migos Pure Water [Urban/Soul/Rap/Hiphop] (vancairo)

Hør Colorblast Ft. Alex Ran There She Goes [Dance/Electronica/House] (Philip)

Avril Lavigne Ft. Nicki Minaj Dumb Blonde Pop

Rate: 10
Straight @ No.1

Chartbase.dk siger:
Hit

partyfever Fre. 22. februar 2019 - 00:17

Avril Lavigne kender de fleste fra hendes storheds tid med hits som “Sk8ter Boi” , “Conplicated” og “girlfriend”.

Nu er canadieren så ude med ny single i form af “Dumb Blonde” hvor hun har hevet Nicki Minaj med som featured artist.

jeg tror at det er et klogt valg for Lavigne har haft svært ved at skabe hits de sidste mange år.

minaj navnet giver automatisk airplay.

”Dumb Blonde” er typisk Avril Lavigne rock/pop i bedste flabet teenager stil.

jeg elsker dette udspil og tror der bliver et Stort hit ud af det.

videoen er på vej.

Sara Bareilles Armor Singer-songwriter

Rate: 9
Weltklasse

Chartbase.dk siger:
Hit

vancairo Fre. 22. februar 2019 - 00:17

Internationalt er den amerikanske Singer-Songwriter lidt af et OneHitWonder.

"Love Song" var et Top-10-hit over det meste tilbage i 2007.

Bortset fra et mindre hit med "Brave" i 2013, så er det ikke blevet til mere singlehitliste succes til sangerinden, der til gengæld klarer det OK på albumfronten i sær de engelsktalende lande.

De seneste par år har hun dog fokuseret på bla. musicals og endda skrevet musik til forestillingen Waitress.

Førstesinglen fra Bareilles kommende sjette album Amidst The Chaos hedder "Armor" og er et fremragende udspil.

Tekstmæssigt er det et feministisk opråb om styrke og sammenhold, trods modgang i form af f.eks kvindefornedrende valg af Donald Trump som president og Brett Kavanaugh som højesteretsdommer i USA.

Musikalsk er det skønt og utroligt catchy og samlet set burde der sagtens kunne være dømt et mindre hit her.

Men igen, så er streamingproblematikken sammen med playlisteudvalgene et sikker stopklods for dette, men derfor kan man jo godt nyde god musik på egen hånd.

Snup en lytter til "Armor".

KvikTips:

Se Vampire Weekend Harmony Hall [Rock] (vancairo)

Hør Yungblud & Halsey Ft. Travis Barker 11 Minutes [Rock] (vancairo)

Hør Twenty One Pilots Chlorine [Pop] (vancairo)

Hør Frank Carter & The Rattlesnakes Crowbar [Rock] (vancairo)

Hør Soak Knock Me Off My Feet [Alternative/Indie/Folk] (vancairo)

Hør Milet Inside You [Rock] (vancairo)

Hør Neneh Cherry Natural Skin Deep [Pop] (vancairo)

Hør Whitesnake Shut Up & Kiss Me [Rock] (vancairo)

Ana Torroja Llama Pop

Rate: 7
Top-10

Chartbase.dk siger:
Hit

Philip Tors. 21. februar 2019 - 00:42

Ana Torroja er nok ikke et navn der siger de fleste danskere noget, men hvis jeg siger "Mecano", er der muligvis en klokke der ringer hos nogle.

De havde en række hits tilbage i 80´erne, og i 1989 udgav de nummeret "Hijo de la Luna", der hittede i Holland i sommeren 1990, og som i øvrigt blev kopieret af Loona i 1998.

 

Ana Torroja var dengang den ene tredjedel af Mecano, men i dag er hun solo, og en enkelt gang før har hun været tippet her på Chartbase, nemlig tilbage i efteråret 2010 med nummeret "Sonrisa".

"Llama" er et tilbagelænet popnummer, der ville passe fint i et radioprogram i sen sen aften- eller nattetime.

Bob Sinclar Ft. Robbie Williams Electrico Romantico Pop

Rate: 9
Weltklasse

Chartbase.dk siger:
Hit

vancairo Tors. 21. februar 2019 - 00:41

Bob Sinclar var i 10erne sammen med bla. David Guetta et frisk pust af fransk Dance på de internationale hitlister og de leverede hver især det ene hit efter det andet.

Men mens David Guetta er fortsat som mainstream-superstjerne, så blev Bob Sinclar mere anonym i det selskab om end han siden er fortsat med hits på clubberne.

Nu er han teamet op med stjernen Robbie William, der ikke blot har leveret superhit på superhit som medlem af Take That one-and-off, men også som solist blev superstjerne og har givet os et utal af klassikere.

Trods to Nr. 1. hits på ChartBase Top-100 tilbage i 2016, så er hans stjerne dog noget falmet rent hitlistemæssigt ude i verden.

Vi skal således tilbage til 2012 for at finde hans seneste rigtige Top-10-hit "Candy" der bla. gik Nr 1. i UK.

Senest har han optrådt (sammen med sin kone!?!) som dommere i talentprogrammet X-Factor UK. Og man tager sjældent disse tjanser hvis man stadigvæk hitter eller er relevant på anden måde.

Men - nu leverer han vocalen på Bob Sinclars "Electrico Romantico", som er et fremragende lille Popnummer fyldt med Funk- og Disco-elementer.

Det er et hit fra de to stjerner uanset hvordan hitlisterne tager imod det. Men det kommer også an på hvordan man prioriterer releasen. For p.t. er der endnu ikke kommet en ordentlig musikvideo til nummeret der allerede har været ude en måned.

Tester på ugens CB 25+!

KvikTips:

Hør Itzy Dalla Dalla [Pop] (vancairo)

Hør Khalid Talk [Urban/Soul/Rap/Hiphop] (vancairo)

Hør Ozuna Baila Baila Baila [Latino/Reggaton] (vancairo)

Hør Sherine Hobboh Ganna [Pop] (vancairo)

Hør Piso 21 & Micro TDH Te Vi [Latino/Reggaton] (vancairo)

Se Ariana Grande Bloodline [Pop] (vancairo)

Hør Rayvanny Ft Diamond Platnumz Tetema [African/AfriPop] (vancairo)

Hør Denise Rosenthal Ft. Camilo Zicavo Sonarse De A Dos [Singer-songwriter] (vancairo)

The Chainsmokers Ft. 5 Seconds Of Summer Who Do You Love Pop

Rate: 7
Top-10

Chartbase.dk siger:
Top-10

vancairo Ons. 20. februar 2019 - 00:05

Den amerikanske DJ-duo The Chainsmokers har de sidste fire år har haft en håndfuld megahits og yderligere et par mindre hits. 

Det må siges at være noget af en bedrift.

Det hele blegner dog lidt, når der samtidigt er udgivet 31 singler + Røvrender-udspil .

Og faktisk er det to år siden de sidst udgav et storhit - dengang sammen med Coldplay på "Something Just Like This", der dog i disse streamingdage stadigvæk figurerer på hitlisterne.

Men de seneste tretten singler er ikke blevet til de store hits. I tiden med det fysiske pladesalg havde det forlængst betydet at pladekontrakten blev revet over og man blev sparket på porten.

Men når man kan smide nok så dårlige numre ud, uden at det har de store konsekvenser, ja hvorfor så stoppe med det?

Måske belært af, at de ikke kan gå på vandet af duoen nu allieret sig med det første topnavn siden samarbejdet med Coldplay.

Ja topnavn er måske så meget sagt, men det australske boyband 5 Seconds Of Summer har netop haft et stort hit med nummeret "Youngblood" der med en 21. plads på Top Of The World og i skrivende stund 36 uger på listen, klart deres største hit til dato.

Med til historien hører det også her, at hittene ikke var specielt store inden "Youngblood" og at de seneste tre udspil er floppet. Men - de er et navn.

"Who Do You Love" er et Popnummer som mange lyder p.t. og adskiller sig ikke særligt - hvilket måske er smart.

I hvert fald går samarbejdet mellem Danceduoen der blev en Popduo og RockPop-bandet der blev et Popband ind som en newentry på plads 43. af ugens Top Of The World.

KvikTips:

Se Gilli & Branco Planer [Urban/Soul/Rap/Hiphop] (vancairo)

Hør Tim Schou Acapella [Singer-songwriter] (vancairo)

Se YDEA Have You Seen My Heart [Singer-songwriter] (vancairo)

Se Mags You’re In His Bed, I’m In His Head [Pop] (vancairo)

Hør Lowly Baglaens [Pop] (vancairo)

Se Carmon Fokus [Urban/Soul/Rap/Hiphop] (vancairo)

Achtabahn Boten Anna Dance/Electronica/House

Rate: 6
Hit

Chartbase.dk siger:
Hit

Philip Tirs. 19. februar 2019 - 00:32

Én ting er når et dansk nummer hitter i udlandet. Det føles bare virkelig sejt i sig selv, i hvert fald for mig der var ung på en tid hvor det så at sige aldrig skete.

Men en anden ting er når et nummer der synges på et af de nordiske sprog, hitter i udlandet, vel at mærke uden at blive indspillet på engelsk. Dét kan få mig helt op at køre.

 

Det var hvad der skete for svenske Basshunter tilbage i 2006, da han havde megahittet "Boten Anna". England var vist et af de få lande der skulle have den serveret på engelsk før den blev et hit derovre.

 

Nu er det så et tysk projekt, der kalder sig Achtabahn, der har genindspillet sangen – på svensk!

Pernilla kan sikkert sige om det lyder nogenlunde korrekt svensk, men umiddelbart hører jeg bare en lidt overdreven rullen på R´erne.

Noget af det falder dog lidt til jorden da de har udeladt det vers hvor hele pointen kommer, nemlig der hvor Anna fortæller at hun ikke er en bot, men en smuk pige, et menneske af kød og blod.

Pernilla | Søn. 24. februar 2019 - 15:03
Det svenska uttalet låter korrekt (även/selvom det är en smula svårt att höra på grund av vokodervokalen). De uttalar dock det engelska ordet "bot" på ett annat sätt/måde än Basshunter.

Michael Schulte Back To The Start Pop

Rate: 9
Weltklasse

Chartbase.dk siger:
Top-10

vancairo Tirs. 19. februar 2019 - 00:32

Tyske Michael Schulte der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig fik en flot 4. plads ved sidste års Eurovision Song Contest med "You Let Me Walk Alone".

Her på CB blev det bla. til en 2. plads på ChartBase Top-100 og en 11. plads på CB Denmark-Danmark.

I oktober kom så opfølgeren "Never Let You Down" der bla. scorede en flot 1. plads på ChartBase Top-100 og gik Top-10 på Brugernes Top-50.

Det var to helt fremragende Popnumre fra Singer-Songwriteren og det kan undre at han ikke er en kæmpe stjerne herhjemme.

Det ændrer sig næppe med det nye udspil "Back To The Start".

Men det skyldes ikke at der ikke er dømt kæmpe fedt Pop-udspil igen, for det er der!

Problemet er nok nærmere playlisteudvalg og ikke mindst hvilke pladeselskaber der har rettigheder og interesser i hvilke lande og hvordan de prioriterer.

Snup et lyt fra det tredje fremragende singleudspil i træk fra tysk-danskeren - tester på ugens CB Denmark-Danmark.

KvikTips:

Hør Thomas Buttenschøn Hvis Du Ringer På Mandag [Pop] (vancairo)

Hør Katinka To Veje [Singer-songwriter] (vancairo)

Hør Blå Nætter Beruset & Fri [Rock] (vancairo)

Sophie Ellis-Bextor Murder On The Dancefloor (Orchestral Version) Pop

Rate: 7
Top-10

Chartbase.dk siger:
Hit

Philip Man. 18. februar 2019 - 02:27

Tilbage i 2001 havde Sophie Ellis-Bextor et stort hit med "Murder On The Dancefloor".

Nu hvor det er blevet moderne at lave orchestral-versioner af gamle hits, hopper hun nu også med på den bølge.

 

Jeg havde egentlig forberedt mig på at jeg skulle komme med en kommentar om at der ikke er noget der er bedre til at tage brodden af et fedt stykke musik, end den slags orchestralversioner, men lige her sidder den lige i skabet, og nummeret kan virkelig bære det.

Saara Aalto Dance Like Nobodys Watching (UK Radio Edit) Dance/Electronica/House

Rate: 9.7
Straight @ No.1

Chartbase.dk siger:
Hit

partyfever Man. 18. februar 2019 - 02:26

Der satses voldsomt på et gennembrud i UK for Finske Saara Aalto.

hun blev nr 2 i x faktor uk i 2016 og i år er hun deltager i “ Dancing On ICE” men hvad vigtigere er at hun også er ude med ny single.

denne er tippet men alligevel tipper jeg altså UK versionen af “Dance Like Nobodys Watching”.

uk versionen byder på Lækre Dance toner som straks giver assisiationer til “Every teardrop is A waterfall” fra Coldplay.

jeg elsker begge versioner fra Saara Aalto, men er du til lækre Dance toner så er det her guf

Nicole Bus You Urban/Soul/Rap/Hiphop

Rate: 9
Weltklasse

Chartbase.dk siger:
Top-10

vancairo Man. 18. februar 2019 - 01:45

I denne uge står der smooth Soul og RnB skrevet med store bogstaver henover HitPicket.

"You" er en tribute til sorte mænd, som fortjener noget positiv omtale i medierne - og musikken.

Kvinden bag nummeret hedder Nicole Bus og er fra Holland.

Hun blev kendt via sin deltagelse i talentprogrammet The Voice Of Holland hvor hun nåede en fjerde plads og sidenhen vandt hun en Singer-Songwriter-konkurrence.

Hendes helt utrolige vocal fik man øje på fra USA og pladeselskabet Roc Nation, der gav hende en pladekontrakt.

Nummeret "You" spurter netop nu op ad de amerikanske Urbancharts og det stopper næppe der for sangerinden, der synes at have en lys fremtid foran sig.

Soulnummeret "You" sampler et gammelt The Charmels-nummer fra 1967 og med sangerindens fremragende sprøde og nærmest hæse vocal og en smule Lauryn Hill-sound er det altså en vinderopskrift.

Så snup et lyt til ugens HitPick og syng med til ode for sorte mænd.

< < < Sidste uge (Last week) | Næste uge (Next week) > > >

2019

Jan.

01

02

03

04

Feb.

05

06

07

08

Marts

09

10

11

12

13

April

14

15

16

17

Maj

18

19

20

21

Juni

22

23

24

25

26

Juli

27

28

29

30

Aug.

31

32

33

Sept.

Okt.

Nov.

Dec.

Vælg en måned eller et ugenummer fra ovenstående menu

Vælg år:

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

ChartBase
Danmarks største uafhængige musik- og hitlistesite!

Søg på ChartBase.dk

Hurtig søgning | Sitemap

Latest updates:

I dag - 00:00 CB TimeMachine

I dag - 00:00 Brugernes Top-50

I går - 00:05 CB Dancefloor

I går - 00:00 Philips hitliste

DK UK

It's 03:38 in Denmark right now