Ugens liste byder på 10 nyheder, heraf 7 af dem på top-20.
For mig har fredagen båret præg af refleksioner over året der er gået. Alle, der var ansat på brevterminalen i Høje Taastrup, husker 6. marts på samme måde som andre husker 11. september. 6. marts 2025 var dagen hvor vi fik at vide at vores arbejdsplads skulle lukke, og DAO, der elsker underbetalt arbejdskraft, skulle overtage brevomdelingen. Lønnen og arbejdsforholdene er så ringe, at selv rumænerne flygter væk og fortæller at ikke engeng rumænske virksomheder har behandlet dem så dårligt.

En ungdomsveninde skulle da lige gnide salt i såret med en staturopdatering på Facebook om at karma lige ramte os. I min depressionshjerne sagde hun at hun frydede sig over at min sociale deroute nu var påbegyndt.

I disse uger tjekker jeg leverpostejsbakker hos Stryhns ved at tjekke vægt, temperatur og om indholdet virker gennembagt. Det er natarbejde. Lige det sidste huer mig ikke rigtigt, men for mig er alt bedre end at modtage dagpenge eller kontanthjælp, og et arbejde i fødevareindustrien er heller ikke det værste job at kunne skrive på mit CV, når de to måneders vikariat er overstået.

Hvis min teamleder spørger om jeg vil have forlænget mit vikariat eller fastansættes, siger jeg ja. Arbejdet er interessant nok og giver mig de udfordringer jeg har brug for, og kollegerne virker søde og rare.

Tilbage til hitlisten. Med halvanden måneds forsinkelse kommer Sissal ind på min hitliste med sit grandprixbidrag. På Hitsurf har jeg af politiske grunde kun sat færøsk flag ved hende. Nok er Grønland og Færøerne en del af rigsfællesskabet, men jeg respekterer dem også som selvstændige lande, rigsfællesskab eller ej.
Jeg er i øvrigt enig med Tbag i hans anmeldese af sangen, hvor han skriver at sangen er pompøs og vælter ham bagover. Jeg var bare lidt sent ude med at opdage hvor fedt nummeret er.

På 16.-plads går hollandske Alpenzusjes ind med en hollandsk version af "Hello", som Martin Solveig og Dragonette storhittede med på min hitliste i 2010.

På 6.-plads går islandske Væb ind med deres nyeste udspil, og "Þetta Reddast" har således fået en værdig opfølger.

Endelig er der udskiftning i toppen, hvor hollandske Snollebollekes må vige toppen til fordel for polske Ekipa, der måtte bruge 4 uger på at klatre op med "O Jak Miło" (udtales "Åh jak miwo"). Det er kitsch med kitsch på.