Ugens HitPick

Uge 11 - 2020 | Vis tidligere ugers HitPicks

Hver uge udvælger vi et HitPick, som vi enten spår en stor fremtid på vores hitlister, eller som vi bare mener, at danskerne skal have kendskab til.

Hafex - Intihask

Af: vancairo | Genre: Dance/Electronica/House

Vi er en tur i Azerbaijan for at kaste os over et deephouse-udspil fra DJ/producer Hafex.

Arif Abdullayev, som hans borgerlige navn er, er i starten af tyverne, og er p.t. godt på vej op af de østeuropæiske charts.

Nummeret "Intihask" er så vidt jeg kan finde ud af originalt fra den tyrkiske Singer-Songwriter, Onur Can Ozcan tilbage i 2017. Han døde året efter som 21 årig i en drukneulykke.

"Intihask" betyder iføælge google-translate "selvmord", men hans død var dog et ulykkestilfælde, på et sejltur med vennerne.

Nummeret har dog uanset en noget deprimerende titel og såmænd også tekst (igen altså google-translated), men ikke desto mindre er det dystre nummer altså godt på vej til at blive et stort hit.

I streamingens tid, er det blevet endnu sværere for ikke engelsk-,spansk- eller fransksprogede artister at hitte internationalt.

En undtagelse er dog i Dance-verdenen, hvor nationaliteten ikke synes at betyde helt så meget.

Her har især østeuropæiske DJs/producers scoret store internationale mainstream-hits de seneste få år, fra en genre der ellers kun rammer mainstream i det små p.t.

Regard, Dynoro, FILV og Imanbek er de største succeser.

Uanset går der ofte et stykke tid fra de rammer succesen i østeuropa, til lande som f.eks Danmark gider at beskæftige sig med dem.

Det gider vi ikke vente på med Hafex og "Intihask" her, som derfor er ugens HitPick.

Snup en lytter, folkens!

Hør sangen på YouTube

ChartBase
Danmarks største uafhængige musik- og hitlistesite!

Søg på ChartBase.dk

Hurtig søgning | Sitemap

Latest updates:

I dag - 00:01 Brugernes Top-50

I dag - 00:00 CB TimeMachine

I går - 23:39 Philips hitliste

I går - 00:05 CB Dancefloor

DK UK

It's 20:17 in Denmark right now