Ugens HitPick

Uge 21 - 2019 | Vis tidligere ugers HitPicks

Hver uge udvælger vi et HitPick, som vi enten spår en stor fremtid på vores hitlister, eller som vi bare mener, at danskerne skal have kendskab til.

Sabaton - Bismarck

Af: vancairo | Genre: Rock

Vi tager over Øresund en tur og vælger en lidt hårdere omgang musik end vi plejer som HitPick.

Det svenske Power Metal-band Sabaton har 20 år på bagen og har ca. de sidste 10 år haft rigtig god international succes på album-listerne - ligesom vi også ser med danske Volbeat.

Single-mæssigt er der dog ikke meget at prale af, men rock-fans holder sig også oftest til hele albums.

"Bismarck" her ændrer måske på det, for det er nemlig ikke på noget album, men i stedet i et online krigsspil.

Sabaton har nærmest specialiseret sig i musik om kendte slag og lignende og det er da som titlen antyder, hvad det drejer sig om her.

Bismarck var et af Nazi-Tysklands to største krigsskibe og endte sine dage i 1941, efter en træfning mellem Island og Grønland og en herefter følgende nådesløs jagt fra de allierede.

Det er i den hårdere ende af rock, men med et touch af 80´ernes stadium-rock.

Snup en lytter til svenske Sabaton´s historieforelæsning her og er du ikke til rock, så tag om ikke andet, et kig på den flotte musikvideo.

 

Hør sangen på YouTube

ChartBase
Danmarks største uafhængige musik- og hitlistesite!

Søg på ChartBase.dk

Hurtig søgning | Sitemap

Latest updates:

I dag - 00:05 Top Of The World

I dag - 00:04 CB VideoChart

I går - 02:02 CB Denmark-Danmark

I forgårs - 01:01 ChartBase Top-100

DK UK

It's 02:45 in Denmark right now