Ugens HitPick

Uge 14 - 2019 | Vis tidligere ugers HitPicks

Hver uge udvælger vi et HitPick, som vi enten spår en stor fremtid på vores hitlister, eller som vi bare mener, at danskerne skal have kendskab til.

Nasty C Ft. Rowlene - SMA

Af: vancairo | Genre: Urban/Soul/Rap/Hiphop

Vi er som så ofte før, et smut i SydAfrika for at finde ugens HitPick.

Det er rapperen Nasty C, der tidligere har haft flere mindre hits på CB Urbanized og endda også ramt Top Of The World og ChartBase Top-100 som featured.

Sidste år var han med på Major Lazer & DJ Maphosisa´s "Particula" der hittede godt på disse charts.

På "SMA" her, får han hjælp af sangerinden Rowlene, der gæster CB for første gang.

De to sydafrikanere er begge kun 22 år gamle, men har alligevel masser af succes og 3-4 års musikudgivelser og hits bag sig.

"SMA" der er forkortelse for Send Me Away, er hvad man kan kalde et Hiphop-ballade. Altså den slags som bla. Eminem har haft flere succeser med sammen med en featured sangerinde.

Lyder nummeret bekendt, så er det fordi at der er "lånt" fra Adele´s "Someone Like You" der var et MEGA-hit tilbage i 2011-2012.

Det er fremragende lånt og der er virkelig lavet et fedt nyt hit ud af det.

Det er fjerde single fra Nasty C´s album Strings And Blings der udkom sidste sommer. Og det kan virkeligt undre, at man har ventet så længe med at udsende dette hit!

Til gengæld er der (indtil videre) lavet hele tre officielle musikvideoer til udspillet.

Der burde være dømt verdenshit her, men da det ikke er fra et af de "sædvanlige lande" er det nok tvivlsomt.

Men her på ChartBase er vi klar til Nasty C Ft. Rowlene.

Snup en lytter til "SMA", folkens!

Hør sangen på YouTube

ChartBase
Danmarks største uafhængige musik- og hitlistesite!

Søg på ChartBase.dk

Hurtig søgning | Sitemap

Latest updates:

I dag - 00:12 CB Denmark-Danmark

I går - 00:59 ChartBase Top-100

I forgårs - 00:00 Brugernes Top-50

I forgårs - 00:00 CB TimeMachine

DK UK

It's 08:07 in Denmark right now