Blog

X-Factor DK: Triste Nyheder!

Af: vancairo | Fre. 24. september 2010 - 01:21

De sidste par dage har nyhederne omkring den kommende sæson af X-Factor i Danmark set lovende ud, men desværre var det meste bare rygter!

Dommer-panelet til den 4. omgang X-Factor i Danmark er nu på plads.

 

De eneste 2 lidt halvgode nyheder er at Thomas Blachman er tilbage som dommer og Lise Rønne som vært, efter begge at have været væk den seneste omgang.

 

Desværre er Remee også med igen som som dommer. Linselusen med de unge piger er dermed klar til sin 4. sæson - ubegribeligt nok.

Dermed bliver det ikke den noget mere dygtige producer Cutfather der i modsætning til Remee har mere end et par enkelte hits på sit CV og som igen og igen producerer for verdensnavnene som overtager.

 

Pernille Rosendahl er også klar igen. Det bliver hendes 2. sæson som dommer.

Ikke den værste af nyhederne, havde det ikke været fordi at heftige rygter siger at det var hende der fik Carsten Soulshock fyret fra X-Factor. Det skulle have været et ufravigeligt krav fra hende for at fortsætte, at DR ikke forlængede med Soulshock.

 

Således er de lange knive allerede godt igang i næste sæson af X-Factor.

 

Jeg glæder mig til at se en masse sangtalenter endnu engang.

 

Men jeg glæder mig på ingen måde til hvis Blackman skal fyre pis af på bekostning af talent.

 

Jeg glæder mig SLET IKKE til at Remee endnu engang skal bruge X-Factor som sit eget lille forherlighedsprogram.

Han overskred flere grænser forrig sæson og alt for mange sidste.

Nu skulle han have fået mere løse tøjler - det kan næsten kun blive kvalmende.

 

Men lad os bare bruge et par sekunder på at forestille os et dommer-panel med de 2 internationale producere Cutfather & Soulshock i - og lad os så vågne op til virkeligheden med en Blachman & Remee der kæmper indbyrdes om deres egoer og Pernille Rosendahl der stadig sidder og ser sød ud, mens hendes lange kniv stadig drypper af Soulshock's blod. Hmmmm..... godt gået IGEN af DR's ufatteligt elendige underholdningschef Jan Lagermand Lundme...!

 

Sidste nyhed er at publikum skal være den 4. dommer i år - altså live-publikummet.

Skønt så er der lagt op til ubehagelig lynch-stemning som der af og til kan være i Talent.

 

Således oplyst om at træerne ikke gror ind i himlen, vil jeg slutte den første at (sikkert) en del kommende X-Factor Brok-Blogs i fremtiden:-)

 

RETTELSE:

Pludseligt er det alligevel blevet til at Danmarks bedste hitsnedker Cutfather, overtager fra Remee - fantastisk!

Nu ser det noget lysere ud i mine øjne, selvom resten stadigvæk er trist som bare f.....!

Dit navn:
Din kommentar:

Martin_fra_Hitlisterne | Fre. 24. september 2010 - 12:31

Jeg kendte ikke til Pernilles kniv stik, men har det sin rigtighed, så kender vi hende igen fra tidligere meritter....
Jeg er også spændt på denne nye sæsson, specielt, da der stiller nogle op i nær inderkreds, så måske vil kunne begå sig. Men det må tiden nu vise, for først skal Kbh's audition først overståes og med tanke på (fallit) pre-casterne fra Allstars, så kan alt ske allerede der, for der blev valgt efter danse evner og look, og bestemt ikke efter sangevner - åh tv's forunderlige øje og leflen for det visuelle.

Jacob | Fre. 24. september 2010 - 14:59

X-Factor efterligner bare Liberal Alliance.
Det er mere kendisser end indhold de sælger sig på.

Philip | Søn. 26. september 2010 - 11:51

Jacob > Fed sammenligning :D

| Ons. 27. oktober 2010 - 18:39

Synes da overhovedet ikke Soulshock bidrog med interessante input. Sagde han andet end 'Fantastisk'?
Forstår ikke kritikken af Remee. Sammen med Lina Rafn er han den dommer, jeg synes har gjort det bedst i programmet, men bortset fra det er det jo bare et underholdningsprogram og indførelsen af buh og juhu med publikum som meddømmende kraft åbner for, at der bliver speedet op for cirkusstemningen.

vancairo | Tors. 28. oktober 2010 - 01:47

Maugust - Du kan have ret i at Soulshock var ret god til at få sagt "fantastisk":-)
Men synes nu at han gik seriøst til opgaven og modsat de andre dommere ikke virkede til bare at ville hævde sig selv.
Kritikken af Remee står jeg ved. Jeg synes at han er dygtig til at hype sine kunstnere og sig selv. Men ellers er det efterhånden en del år siden at han præsteret noget som helst andet.
Det er rigtigt det bare er et underholdningsprogram, men som musikelsker så håber jeg da alligevel at der kommer andet end ciurcusstemning ud af det. Desuden synes jeg også det er okay at forholde sig kritisk til medierne, kunstnerne osv. osv. - hvilket efterhånden synes at være en mangelvare rundt omkring.

| Tors. 28. oktober 2010 - 16:07

Vancairo, Det er selvfølgewlig værd at bemærke, at Soulshock har fulgt sine Fireflies til dørs og hjulpet dem med at få indspillet deres plade, som jeg har forstået det, hvilket jo er desto mere bemærkelsesværdigt, al den stund der stadig ikke er kommet noget på markedet fra sidste års vinder. Ikke at jeg savner en plade med ham, men det er i mine øjne med til at underminere troværdigheden af programmet som musikprogram.Og hvor blev Pernille så lige af??? Samtidig er det også spørgsmålet, om DK ikke bare er for lille til årligt at lave et program, som intenderer at ville finde store talenter. Tænk bare på, at det blev nødvendigt at lade deltagerne optræde med autotune for at nogle af dem blev tålelige at høre på. Så synes jeg vi har fjernet os fra at det handler om et musikprogram med fokus på at opdage nye sangtalenter.

Blogindlæg fra vancairo:

The Good (musikforbrugeren), The Bad (Youtube) And The Ugly (Koda)
Søndag - 20:47

Årets Nytænker - En Flad Fidus!
Søn. 4. november 2012 - 21:18

Pladeselskabernes Slettede Uploads
Tirs. 1. marts 2011 - 19:41

Dansk Melodi Grand Prix 2011 - Sangene!
Man. 21. februar 2011 - 18:51

Underlig Opførsel Fra Den Danske Pladebranche-Teaser:-)
Tirs. 8. februar 2011 - 07:23

X-Factor 2011 - Slingrekursen Fortsætter!
Man. 24. januar 2011 - 19:31

The Usual Suspects Vandt P3 Guldet!
Lør. 15. januar 2011 - 02:48

Konservativ - Det Blir´ Bedre Dag For Dag...!?!
Tors. 7. oktober 2010 - 07:55

X-Factor DK: Triste Nyheder!
Fre. 24. september 2010 - 01:21

Jokeren: Øje For Talent eller Agenda?
Lør. 18. september 2010 - 01:01

Dansk?
Fre. 14. august 2009 - 06:32

De griske helte
Ons. 12. august 2009 - 03:14

En Patron Til Messerschmidt!
Tirs. 14. juli 2009 - 23:31

Frihedens Dag!
Søn. 21. juni 2009 - 22:40

Tramp I Kejserens Nye Klæder!
Fre. 5. juni 2009 - 00:13

Vandt Spinnet Over Talentet?
Søn. 29. marts 2009 - 18:36

IdaAida - 50 Procent Big Brother!
Søn. 8. marts 2009 - 17:24

X-FAKETOR!
Fre. 27. februar 2009 - 22:39

All-FLOP-Stars!
Lør. 29. november 2008 - 02:28

Scatman John´s Two-Hit-Wonder!
Lør. 1. november 2008 - 02:06

ChartBase
Danmarks største uafhængige musik- og hitlistesite!

Søg på ChartBase.dk

Hurtig søgning | Sitemap

Latest updates:

I dag - 00:05 CB Urbanized

I dag - 00:04 vancairos hitliste

I går - 00:05 CB R.A.T.

I går - 00:04 CB 25+

DK UK

It's 13:22 in Denmark right now