Blog

Google og download-links

Af: Philip | Fre. 27. november 2009 - 19:20

Simple Googlesøgninger kan ikke længere bruges til research af sange og artister. Mange af deres forslag på side 1 i deres søgeresultater peger på pirat-downloads, torrents m.m.

Jeg har en liste over sange som jeg har tænkt mig at tippe i løbet af weekenden.

Nogle sange ryger direkte i papirkurven og må nøjes med en plads på min egen hitliste, mens andre kan blive tippet.

Afgørende er om sangene er nye/hitlisteaktuelle eller ej.

 

Et nærliggende sted at søge, er selvfølgelig gode gamle Google.

Desværre er det ikke nok bare at søge på titel og artist.

De første par forslag som Google disker op med, fører gerne til YouTube eller andet sted hvor man kan se videoen eller høre nummeret.

 

Fint nok! Der kan jeg få et hint om hvordan nummeret lyder, før jeg køber det, og måske er det også de flestes hensigt med en sådan søgning; Altså at høre sangen.

 

De næste mange forslag fra Google er så diverse zippyshare, yousendit osv., hvor man kan downloade sangen illegalt.

Det irriterer mig grusomt.

 

Nu er det ikke fordi jeg pludselig er blevet hellig på mine gamle dage. Jeg er revnende ligeglad med hvordan andre skaffer deres musik, så længe de bare er indstillet på at købe det hvis det er tilstrækkeligt fedt og nummeret er udgivet i Danmark. Jeg optog selv kassettebånd i massevis da jeg var yngre. 2-3 timers optagelser fra diverse radiostationer kunne det blive til om ugen. Og de kassettebånd har jeg stadig liggende i et stort skuffesystem i min reol.

 

Det irriterende ved det er at når jeg bruger Google, er det for at lave research på en sang. Ikke for at downloade den. Og jeg regner i øvrigt med at download-folket har andre tjenester til det formål.

 

I nogle tilfælde kan jeg klare den ved at tilføje "myspace", "discography" eller "biography" til søgestrengen, men det er pokkers svært ved ikke-etablerede kunstnere eller artister som kun udgiver dette ene nummer i et enkelt land nede i Europa.

 

Jeg er interesseret i at læse anmeldelser af sangene (af samme type som vi har i vores egen hittipsektion), udgivelsesdatoer og hitlisteplaceringer.

 

Indrømmet. Mine præferencer er selvfølgelig præget af at det er en del af mit "arbejde" som medadministrator her på sitet, men jeg går egentlig også ud fra at andre er interesseret i at læse om sangen eller kunstneren når de søger på Google, og at de bruger tjenester der svarer til de hedengangne Napster, Audiogalaxie eller KaZaA(lite) hvis de kun er ude på at downloade sangene illegalt.

 

Et Google-link til en købeside kan også gøre det for mig. Her står der oftest en udgivelsesdato.

Dit navn:
Din kommentar:

vancairo | Søn. 29. november 2009 - 13:13

Har samme problem og det irriterer røven ud af bukserne på mig.
For slet ikke at tale om alle de sites der via Google påstå at de har info om pågældene kunstner(e), for så at fortælle når man går ind på sitet "sorry no information about that artist". Men okay - der uden tvivl gode reklamekroner i de mange forgæves hits på sitet:-)

Philip | Søn. 29. november 2009 - 19:05

Den sidste opleves typisk på discogs.com eller hvad den nu hedder.
Det kan lige såvel være Googles skyld som sitets egen.
Det er en teknisk forklaring, men here goes: Google er også begyndt at indeksere på det der kan komme frem når man indtaster noget i et tekstfelt, og ikke kun på URL´er.

Det vil svare til at de uden videre kommer til at linke til en søgning her på siden, selvom der slet ikke er links til den side overhovedet.
Eksempel på link til søgning:
http://www.chartbase.dk/soegni...te=1&artikler=1

(Jeg har helt bevidst valgt en søgning der giver et resultat. Men prøv at søge på "amatører" eller "elendige socialdemokrater")

Martin_fra_Hitlisterne | Ons. 2. december 2009 - 21:34

Nu skriver jeg pt. ikke så mange anmeldelser, men har haft en rimelig succes ved at tilføje Wiki i søge teksten på et nummer mht. opbygning at hitlisterne, men der er for det meste rimelig godt etablerede bands, det giver en fordel.

Men jeg kan undre mig over, at piratsiderne er bedre til at ranke sig højt i søgeindexet i forhold til købesiderne. Jeg kan også til dels se det på Youtube, hvor nogen bare er bedre til at tagge deres videoer og kan udklassere de officielle videoer til side 2.
Uha man kunne blive penge værd på en købeside ;)
Vi kan synge den gode gamle sang "linke til hinanden, linke til hianden, vifte med det ene tag'.....det er webbens abc" (titte til hinanden) - Må være overtræt, PS. godt arbejde! ;)

Philip | Man. 7. december 2009 - 19:21

Det undrer egentlig også mig, da der ikke er stort andet indhold på siderne end downloadlink til sangen plus en masse reklamegøgl.
Men nu er SEO (søgemaskineoptimering) jo en hel videnskab for sig, og det er også et emne hvor jeg selv bliver ved med at lære nye ting.

Det skal dog lige siges at Zippyshare, Yousendit osv. ikke er piratsider, selvom de ofte bruges til "pirateri". Jeg har selv brugt de tjenester til at overføre hjemmevideo taget med mit digitalkamara, så familie og venner kunne se optagelserne. Det holdt jeg dog op med, da jeg opdagede at Google indekserede det.

Ved mere etablerede navne tilføjer jeg også altid "wiki" til søgestrengen. Ved knap så etablerede navne prøver jeg mig med "myspace".

PS. Prøvede lige med Bandito - Rocking at the disco. De første 4 resultater er til steder hvor man kan se videoen. 5. resultat fører til en side hvor man kan downloade den som ringetone.
Som om jeg ikke selv kan finde ud af at beskære mine musikfiler til ringetone-format med Audacity.

Søgte lige på den fordi jeg har ventet på den 7. december hvor den ville blive udgivet.
Downloadede den så lige på iTunes.

Blogindlæg fra Philip:

Musikstriden: Schøts stråmandsargument
Søn. 16. august 2020 - 20:47

YouTube slukker for Danmark
Tirs. 4. august 2020 - 20:12

Hitlistedagbogen - For 30 år siden
Søn. 26. januar 2014 - 16:31

Brugernes årslister
Søn. 29. december 2013 - 21:15

2013 - the year when music died
Søn. 22. september 2013 - 01:50

Flop eller?
Man. 3. juni 2013 - 19:45

Fra spolebånd til Spotify
Søn. 21. april 2013 - 20:39

Leg med ord - på fremmede sprog
Man. 9. juli 2012 - 19:35

Rigtige vs. forkerte instrumenter
Fre. 8. juni 2012 - 14:23

X-Factor - Hvad nu?
Tirs. 27. marts 2012 - 00:00

Whitney Houston og kendis-hyklerne
Man. 13. februar 2012 - 20:35

Forbudt på norsk radio i 80´erne
Tirs. 27. september 2011 - 00:12

Musikalske gentagelser
Lør. 24. september 2011 - 23:27

90´ernes værste sang
Man. 12. september 2011 - 06:08

Danmark - Et LP-orienteret land
Lør. 18. juni 2011 - 12:29

Tyskerne - Internationale Hitparade
Fre. 30. april 2010 - 10:26

Det er tyskernes skyld
Lør. 24. april 2010 - 15:09

Min hitliste er min dagbog
Fre. 26. februar 2010 - 18:57

Hitsurf midlertidigt nede
Tors. 21. januar 2010 - 18:20

Google og download-links
Fre. 27. november 2009 - 19:20

ChartBase
Danmarks største uafhængige musik- og hitlistesite!

Søg på ChartBase.dk

Hurtig søgning | Sitemap

Latest updates:

I dag - 00:05 CB Dancefloor

I går - 00:05 CB Urbanized

I går - 00:04 The Rock

I går - 00:03 vancairos hitliste

DK UK

It's 14:57 in Denmark right now