Blog

Den ultimative airplay-liste

Af: Philip | Lør. 10. oktober 2009 - 22:19

Lidt filosoferen over hvordan man kunne skrue en god airplailiste sammen. Jeg går efter guldløsningen vel vidende at det nok er for omfattende til at nogen vil afsætte ressourcer til det.

Airplaylister har jeg i mange år anset som en liste over hvad musikbranchen og medierne forsøger at trække ned over hovedet på os, og ikke en liste over hvad der rent faktisk hitter.

Specielt siden 90'erne har airplaylister været meget mere mainstream end de salgsbaserede singlelister, der afspejler hvad folket rent faktisk gider bruger penge på. Eller i hvert fald hvad det er lykkedes medierne at få os prakket på.

Men en airplayliste kunne være så meget mere fremme i skoene, hvis radiostationerne virkelig ville, og hvis dem der udarbejdede listerne ville.
Ofte hører man jo først sangen i radioen, før man går ud og køber den. Derfor burde airplaylisterne jo være foran alt andet. Men det er de bare ikke. Alle nye tendenser i tidens toneklang kvæles tvært imod allerede ved fødslen.

Derfor kunne jeg forestille mig en airplayliste der tog højde for mange flere ting, end de formentlig gør i dag.

 

Lyttertilfredshed - kvalitet fremfor kvantitet

I dag tager de ganske vist højde for de enkelte radiostationers lyttertal. Så lang, så godt!
Men tager de også højde for hvor mange lyttere der er til hvert enkelt program?
Og for at gå endnu videre: Måske de skulle vægte lyttertilfredshed fremfor lyttertal.

Et program der har 1000 tilfredse lyttere er efter min mening mere værd end et program der har 10.000 lyttere som til gengæld bare har det kørende som ligegyldigt baggrundsstøj.
På den måde bør en sang få væsentligt flere points hvis den f.eks. bliver spillet i Unga Bunga end hvis den spilles i Go'Morgen P3, selv om Go'Morgen P3 sikkert har flere lyttere.

Men der skal være tale om lyttertilfredshed hvad angår musikken. Derfor bør Unga Bunga også tælle mere end f.eks. Mads & Monopolet.

Samme parametre bør gælde i forhold til indrapporteringerne fra de kommercielle radiostationer.

 

Panel skal sikre uvildighed

Man skal så finde ud af hvem der skal afgøre om et program er et musikprogram eller et "indholdsprogram". Altså om det er musikken eller snakken mellem melodierne der er hovedingredienserne ved programmet.

Man kunne passende nedsætte et panel, hvis medlemmer udskiftes jævnligt.
Dette panel skal så også rate de enkelte programmer, og dermed afgøre hvor meget en sang spillet i lige netop dette program skal vægte.

Så nærmer vi os en airplayliste som jeg faktisk kunne kan finde spændende at følge med på.
Man kunne så lave opdelte airplaylister i følgende kategorier:

1) Specialprogrammer (musikprogrammer)
2) Specialprogrammer, hvor snakken mellem sangene er det væsentlige
3) Baggrundsprogrammer (f.eks. Natradio og Go'Morgen P3)

Panelet skal være bredt sammensat både hvad angår alder, køn, geografisk placering og social baggrund.

 

Radiostationer anspores til at lave kvalitetsprogrammer

Vi ville dermed stå med ikke bare en troværdig airplayliste, men også en situation hvor radiostationerne, også de kommercielle, tilskyndes at lave flere programmer som ikke bare skal fungere som baggrundsfyld mellem reklamerne, men også som noget hvor folk siger: "Det skal jeg fileme høre!".

 

Men dette er nok for omfattende at arbejde med for en kommerciel virksomhed der i udgangspunktet stiller listerne gratis til rådighed for os forbrugere.

Og dels mener jeg at de fastlagte playlister som radiostationerne desværre kører efter, er en væsentlig hæmsko for at et sådant koncept overhovedet vil give mening.

Dit navn:
Din kommentar:

vancairo | Fre. 16. oktober 2009 - 01:49

Nu kommer det jo helt an på, hvad man vil med Airplaylisten - HVAD skal den vise?
Fordi der er jo stor forskel på hvad folk gerne vil høre og så hvad radioværterne spiller.
Værterne skulle jo sådan set gerne spille noget musik som lytterne kan lide - men de ved det bare ikke endnu!
Samtidigt så SKAL al det musik der ER populært selvfølgelig også spilles. Det man så kunne ønske var lidt større risikovillighed fra værternes side og meget mindre ensrettighed fra stationernes side.
Selve det at man har en playliste man følger slavisk, gør jo at man automatisk får en airplayliste, som afgøres af nogle meget få, men magtfulde meningsdannere.
På kommercielle stationer afspejles dette ved Top 40 musik, og ellers kun fra etablerede navne.
Mens det på Danmarks Radio viser sig ved, at playlisteudvalget åbentlyst er mere til Rock og Alternativ musik. Hvilket på sin måde selvfølgelig ER en risikovillighed. Men ikke af den gode slags.
Her tyder det mere på en monopolistisk tankegang end noget andet.

Jeg har ingen anelse om hvordan man skal lave en retfærdig Airplayliste, der på seriøsvis skulle være gældende for hele landet.
For selvfølgelig kan man sige at en landsdækkende kanals airplayliste skal tælle mere end den lokale radios. Det er bare på ingen måde seriøst når så Ugens Uundgåelige På P3 hver eneste uge går ind som en NewEntry på landets Airplaychart - og gerne i Top 5. endda - for så at forsvinde ugen efter igen.
Dette er jo ikke fordi at nummeret den uge, er det tredje mest (hvis det er Nr 3. på listen) elskede nummer i radioen den uge her i Danmark. Men fordi at ën mand på P3 synes det er fedt.
Det er simpelthent så amatøragtigt at det næsten gør ondt, når en airplayliste ikke kan sortere dette fra!

Philip | Fre. 16. oktober 2009 - 20:53

Det med Ugens Uundgåelige på P3 fatter jeg heller ikke at de ikke tager højde for.
Jeg ved jo at du har en formel for at tage højde for det på Hits in DK, men AIM/Nielsen der jo må antages at have de præcise tal, mår også vide hvor mange gange UU indgår i P3´s program i løbet af en uge. Så må de kunne trække det tal fra, så det kun er de gange, hvor den spilles udover det, der tæller med.

Der kan dog også være politiske grunde til at tage det hele med. Hvis de anser airplaylisten som en hype-liste, er det jo sådan set i orden.

Bortset fra at jeg - hvis jeg skulle lave en hitliste som hed "Hype Chart" - ville vælge mere "risiko-forbundet" musik side om side med de sikre hits.

Blogindlæg fra Philip:

Fra spolebånd til Spotify
Søn. 21. april 2013 - 20:39

Leg med ord - på fremmede sprog
Man. 9. juli 2012 - 19:35

Rigtige vs. forkerte instrumenter
Fre. 8. juni 2012 - 14:23

X-Factor - Hvad nu?
Tirs. 27. marts 2012 - 00:00

Whitney Houston og kendis-hyklerne
Man. 13. februar 2012 - 20:35

Forbudt på norsk radio i 80´erne
Tirs. 27. september 2011 - 00:12

Musikalske gentagelser
Lør. 24. september 2011 - 23:27

90´ernes værste sang
Man. 12. september 2011 - 06:08

Danmark - Et LP-orienteret land
Lør. 18. juni 2011 - 12:29

Tyskerne - Internationale Hitparade
Fre. 30. april 2010 - 10:26

Det er tyskernes skyld
Lør. 24. april 2010 - 15:09

Min hitliste er min dagbog
Fre. 26. februar 2010 - 18:57

Hitsurf midlertidigt nede
Tors. 21. januar 2010 - 18:20

Google og download-links
Fre. 27. november 2009 - 19:20

Da Berlinmuren faldt
Ons. 11. november 2009 - 21:56

Kliches trommeslager er død
Fre. 23. oktober 2009 - 17:46

Digitalt tv skærper landegrænserne
Tors. 15. oktober 2009 - 19:46

Den ultimative airplay-liste
Lør. 10. oktober 2009 - 22:19

Radio 100fm i betalingsstandsning
Ons. 30. september 2009 - 16:10

Vil man gøre Danmark til et u-land?
Søn. 20. september 2009 - 08:24

ChartBase
Danmarks største uafhængige musik- og hitlistesite!

Søg på ChartBase.dk

Hurtig søgning | Sitemap

Latest updates:

I dag - 02:33 Top Of The World

I dag - 02:31 CB Urbanized

I dag - 02:20 CB Latino 10

I går - 13:27 CB EuroChart

DK UK

It's 23:44 in Denmark right now