Blog

All-FLOP-Stars!

Af: vancairo | Lør. 29. november 2008 - 02:28

Den Danske Feelgood og Kendis TV-kanal for de bedre stillede -TV2, brilierede med endnu et program, fyldt med floskler og kendte mennesker:-)

Den højredrejede Kendis kanal TV2 (Fox), har den seneste måneds tid sendt programmet Allstars fredag aften i den bedste sendetid.

Programmet gik i al sin enkelhed ud på at fire mere eller mindre fallerede medieliderlige kendisser skulle sammensætte hver deres kor fra deres landsdel eller hjemstavn, hvad man nu vil kalde det.

Disse hjemstavne blev så Bornholm og Sønderjylland, hvilket må siges at være mere end bare almindeligt fair. Men så var det også slut med seriøsiteten. De andre to steder var nemlig Vesterbro og ØsterbroJ

Ydermere blev Bornholm valgt grundet at Rene Dif havde startet sin DJ karriere der – ganske tåbeligt grundlag!

Men lad os se nærmere på de fire kompetanter!

Først var der som sagt den fallerede Aqua stjerne, der både er gået neden om og hjem med natclub og solokarriere. Men som også stadigvæk har et ekstremt behov for at være i medierne ustandseligt. Bla. TV-Reklamer for Se & Hør, er det blevet til tidligere.

Peter Belli, der langt over sidste salgsdato er også en af de stjerner der har måttet se sig selv nedværdiget til TV-reklamerne. Det skete da han skulle bruges til at lokke den ældre generation til at skrotte deres fastnet telefoner til fordel for Sonofon mobil!

Anna David, den tedje aktør har så vidt jeg ved ENDNU ikke medvirket i en reklame, men er da bestemt ikke den der står tilbage hvis der skal medvirkes i diverse ting. Senest reddede hun et ellers floppet 2. Album med en single der fortalte om hendes voldtægt. Den slags man bare VED for en masse omtale og sælger. Trods denne udbasunering af sit privatliv, synes hun dog ikke det var sjovt da det medvirkede i en parodi i satire-programmet tjenesten.

Sidste deltager var den indtil da respekterede rapper Clemens. En rapper der aldrig rigtigt havde solgt ud, men til gengæld (trods MANGE år som udgivende rapper) aldrig har haft et RIGTIGT hit. Så naturligvis kan man undskylde hans medvirken med at han rent faktisk ønsker at sælge musik fremover. Skuffende er det dog alligevel.

De 4 kor deltagerne sammensætter, sker ved at de går rundt de forskellige steder og finder ”helt tilfældige mennesker” at tage med i deres kor. Det viser sig dog hurtigt, at en hel del at disse mennesker mindst har en mindre karriere kørende som sangere.

Der var sanglærere med eget musikproject, en gut med et hit på Island, Jasmin fra Jasmin & Solo (”Hvorfor Kan Vi Ikke Enes?”), en fra familien Moe – og de her er bare snuppet hurtigt ud fra hukommelsenJ Nåeh ja – og ikke at forglemme Peter Belli’s sjove sidekick, sønnen Michel Belli, som i de to første afsnit forfulgte ham, som en lettere skummel skygge uden nogen rigtigt fattede pointen i det. Men Far Belli selv påstod det var fordi han ikke kunne overskue det selv.

I afsnit 2 (i alle kendisprogrammer på TV2 ryger der ingen ”hjem” i første afsnit – det er en freebee), fandt man så ud af HVAD Michel Belli lavede der. Jo, han skulle såmænd synge for på Belli Allstars version af ”You Can’t Always Get What You Want”!!! Altså det her KOR-program hvor almindelige mennesker skulle synge!! Efter Michel Belli’s første og eneste Taste Of Fame, som vil nærmest alle andre end Belli-familien og TV2 syntes var fantastisk flovt, forsvandt Michel Belli da også mere eller mindre i afsnit 3.

Her var det da også rent faktisk kendisserne selv der skulle optræde med et af deres numre og her brillierede farmand Peter jo selv på scenen. Endda med klassikeren ”Ulven Peter” som i dagens anledning var flankeret af et kor der nærmest ikke kom til truget. Belli røg da også fortjent ud der.

Allerede i 2 afsnit, altså den første gang nogen kunne stemmes hjem, var det Anna David der måtte pakke kufferterne. Hendes deltagelse vil undertegnede her også mest huske for hendes elendige korlederimpresitation i det første afsnit hvor hendes bryster fløj frem og tilbage på hendeJ

Det skal også nævnes at vinderkoret, eller landsdelen, hjemstavnen blah blah kunne vinde hele 250.000 kr til et godt formål. Det kunne være alt lige fra klovnene der besøger børneafdelinger, et lydstudie og en legeplads på en døgninstutition. At de valgte ”gode formål” er helt hen i vejret, drukner dog fuldstændigt i den latterligt lille præmie. En præmie der kun er ca. en 1/5 af hvad Jes Dorph Petersen har i årsløn fra TV2. Og ganske sikkert nogenlunde det samme for mange andre af deres værter.

Men vi fik da f.eks lov til at se TV2 udnytte en kræftramt pige til det hjerteskærende øjeblik hvor Anna David – heltinden besøgte hende på børneafdelingen. Usmageligt – men nu ER det jo TV2 (Fox) og Anna David!

Men først røg Anna David altså. Derpå fulgte Belli-familien. Altså stod finalen mellem Rene Dif og Clemens. De to var også dem der rent faktisk opfyldte kriterierne for programmet bare en SMULE! Og lidt rigtigt god musik kom der også ud af det.

Dif trak det længste strå og hev sejren ”hjem” til Bornholm og nu kan der så bygges en legeplads der kan holde i mange mange år der!

Hvad fik man så ud af at se showet der altså strakte sig over fire fredage?

Jo, udover de gode nye versioner af andre hits, som der rent faktisk VAR et par stykker af. Ja så fik man ikke en dyt ud af det.

De evige floskler kendisserne kommer med, de opstillede ”overraskelser” som ingen udover de virkeligt fattesvage tror på, snyd med ”amatør” sangerne, udnyttelsen af en kræftramt, den lille søde pige ser synger en sang solo, den rørte gamle Belli, piedeopstillingen af 4 ikke særligt succesfulde kendisser for nuværende, de latterligt høje priser for SMS-afstemningen, den typiske opdeling af programmet så der var plads til indtjening af reklamekroner i mellemtiden, de inviterede kendisser blandt publikum til afterpartyet, Sys Bjerre’s ”overraskende” pludselige opdukken under Dif Allstars version af hendes hit ”Malene” og ja, at høre 10 årige Jacqueline synge ”Ved da godt du har knaldet Malene”, 4 kendis ”korledere” der kun er kontrakteligt forpligtiget til at møde op en enkelt gang på ugen (der hvor der er kamera på) plus at den ellers sympatiske vært Lisbeth Østergaard, fuldstændigt kvalme rundt i øregejl. – Disse ting fik vi jo, men underholdningsværdien i det var ikke noget at prale af.

Selv for TV2’s lave standard, var dette et elendigt program. Og man kan kun vente med spænding på om der kommer en ny sæson af det!

Dette er IKKE en kritik af de medvirkende amatører, som virkeligt gjorde det godt. Blot en ærgrelse over at TV2 (Fox’s) underlige fantasiversion af et overfladisk paralelsamfund med kendisser overalt ukritisk fortsætter!

Men lad os slutte med det der var højdepunktet. Nemlig Michel Belli’s ca. to-et-halvt malplacerede Minuts Of FameJ

http://www.youtube.com/watch?v=1Wad70ROxL0

 

 

Dit navn:
Din kommentar:

Philip | Lør. 29. november 2008 - 04:18

Jeg nærmest boycotter disse falske konceptprogrammer, og jeg er tydeligvis ikke gået glip af noget.

Heller ikke programmer som "Popstars" og "X-faktor" var noget der fristede mig.
Jeg afventer bare hvem der vinder, og så skal jeg nok høre hittene der kommer ud af det.

Måske fordi jeg er mere interesseret i resultatet end i processen der fører frem til resultatet. Jeg behøver heller ikke at vide, hvad der er Martins fra X-faktors favoritmad. Bare han kan synge.

Men ellers... Noget af det mest usmagelige jeg har set, var et program hvor de tog ud på en institution for handicappede børn og gav dem en ferierejse. Vi fulgte dem så på turen.

På overfladen en sød historie, men budskabet stank langt væk af "Er vi ikke bare gode ved disse stakkels børn"-attitude. De blev fremstillet som en flok stakler som "vi" nu gav en god oplevelse.

carrydk | Tirs. 2. december 2008 - 22:27

Ja kan kun give jeg fuldstændig ret, flopstars var for mig ren medieliderlighed og det var virkelig til og kaste op over men fuldstændig ufristet er jeg ikke for jeg var helt vild med X-Factor, men der er ingen tvivl at de trækker den alt for langt ud...men hvor er grænsen-hvis der er nogen??

Strit | Tirs. 16. december 2008 - 09:17

Jeg synes ikke Anna david var bad. Men clemens sku ha vundet.

Blogindlæg fra vancairo:

The Good (musikforbrugeren), The Bad (Youtube) And The Ugly (Koda)
Søndag - 20:47

Årets Nytænker - En Flad Fidus!
Søn. 4. november 2012 - 21:18

Pladeselskabernes Slettede Uploads
Tirs. 1. marts 2011 - 19:41

Dansk Melodi Grand Prix 2011 - Sangene!
Man. 21. februar 2011 - 18:51

Underlig Opførsel Fra Den Danske Pladebranche-Teaser:-)
Tirs. 8. februar 2011 - 07:23

X-Factor 2011 - Slingrekursen Fortsætter!
Man. 24. januar 2011 - 19:31

The Usual Suspects Vandt P3 Guldet!
Lør. 15. januar 2011 - 02:48

Konservativ - Det Blir´ Bedre Dag For Dag...!?!
Tors. 7. oktober 2010 - 07:55

X-Factor DK: Triste Nyheder!
Fre. 24. september 2010 - 01:21

Jokeren: Øje For Talent eller Agenda?
Lør. 18. september 2010 - 01:01

Dansk?
Fre. 14. august 2009 - 06:32

De griske helte
Ons. 12. august 2009 - 03:14

En Patron Til Messerschmidt!
Tirs. 14. juli 2009 - 23:31

Frihedens Dag!
Søn. 21. juni 2009 - 22:40

Tramp I Kejserens Nye Klæder!
Fre. 5. juni 2009 - 00:13

Vandt Spinnet Over Talentet?
Søn. 29. marts 2009 - 18:36

IdaAida - 50 Procent Big Brother!
Søn. 8. marts 2009 - 17:24

X-FAKETOR!
Fre. 27. februar 2009 - 22:39

All-FLOP-Stars!
Lør. 29. november 2008 - 02:28

Scatman John´s Two-Hit-Wonder!
Lør. 1. november 2008 - 02:06

ChartBase
Danmarks største uafhængige musik- og hitlistesite!

Søg på ChartBase.dk

Hurtig søgning | Sitemap

Latest updates:

I dag - 00:05 CB Urbanized

I dag - 00:04 vancairos hitliste

I går - 00:05 CB R.A.T.

I går - 00:04 CB 25+

DK UK

It's 11:48 in Denmark right now