Blog

The Good (musikforbrugeren), The Bad (Youtube) And The Ugly (Koda)

Af: vancairo | Søn. 13. september 2020 - 20:47

For nyligt gik Koda og Youtube’s to monopol-virksomheder helt i selvsving, da de med ét smadrede den danske musikforbrugers udsyn til verden. Men hvorfor skete det og hvem vinder på det?

Dette bliver et ualmindeligt langt indlæg og kan eller gider du ikke tygge dig igennem det, er det helt forståeligt. Men der er så mange elementer, følelser, fordomme, tal og parter indblandet i sagen, at det er svært at gøre det kortere uden at udelade relevante ting.

Dermed ikke sagt, at det ikke kunne gøres kortere og flere ting, er sikkert noget være ævl og uvedkommende i nogles øjne. Men nu har konflikten stået på i snart halvanden måned og det er simpelthen så stor en skandale, at det er ubegribeligt der ikke er mere fokus på, eller debat om emnet.

 

Indlægget er krydret med de mest streamede musiknumre/performances i Danmark i 2019 (der alle er danske). Så du får et indtryk af hvad musik der er mest populært, og dermed hvem der tjener mest og derved evt. også går glip af størst indtjening pr view på Youtube. Desværre kan de ikke alle ses i Danmark nu …!

 

Først er det vigtigt at forstå hvad der er sket.

 

Koda og de danske musikere har længe haft et dårligt forhold til Youtube.

I flere åre boykottede man nærmest – eller undgik i videst muligt omfang at have sin musik på Youtube, som dansk kunstner. Dette påtalte vi ofte fra ChartBase, da det stod i skærende kontrast til langt de fleste andre lande.

Resultatet var at mange danske musikforbrugere valgte Youtube fra og i stedet kastede sig over andre streamingtjenester.

Dette gav de danske kunstnere bedre indtjening, da de fleste andre tjenester betaler mere pr antal musikafspilning.

Men uden problemer er dette dog ikke.

Dels har de fastlåste playliste-algoritmer på disse tjenester, gjort det praktisk talt umuligt for egentlige hits at trænge igennem overfor ”de populære kunstneres” musik.

Dette er et generel problemstilling verden over, men des mere et lands musik er centreret her, des større er problemet.

Samtidigt giver det så de danske kunstnere og deres musik på Youtube utroligt få antal views. 

Det er der flere grunde til. Men igen, når musikforbrugerne i store antal er afvendt med at bruge Youtube, så er der simpelthen også færre til at se/lytte her.

Dette ser naturligvis ikke særligt prangende ud, når det sammenlignes med internationale kunstneres views. Hvilket ikke just giver indtryk af at ”her er der hit” og det er da også så forsvindende lidt, at dansk musik hitter internationalt, at man ikke kan andet end at undres.

Men når indtjening/overskud er så stort i den danske musikindustri i disse år og at det nyligt er besluttet grundet Corona-krisen at 80% at musikken på landets store musikkanaler P3, P4 samt P6 skal være dansk. Samt at kunstnerne nærmest i hobetal optræder på DR, DR2 og TV2, ja så er der pt. Tilsyneladende ikke det store problem med denne taktik.

Yderlige så er koncertverdenen på mange områder gået i stå – også grundet Corona-krisen. Så behovet p.t. for det store globale reklamefremstød er der heller ikke.

Oven i, så skete det oven i den årlige musikbranchen-holder-pause-fra-udgivelser-og-ny-musik-og-er-(normalt)-på-festival,-ferie-eller-med-Remée-i-sommerhus-i-Alanya--tiden. Så der skete praktisk talt intet nyt eller var nogen promotion, på musikscenen da bomben faldt.

Faktisk er det svært at finde et bedre tidspunkt for KODA at lægge sig ud med Youtube.

 

Sagen i en nøddeskal og kort fortalt, er at KODA og Youtube´s aftale er udløbet og at man de seneste måneder, har forhandlet om en ny aftale.

Denne forhandlingsperiode skulle forlænges, men i denne forlængelse krævede Youtube pludseligt at KODA’s indtægter fra dem, skulle nedsættes med 70%.

Det nægtede KODA og da Youtube dermed ikke havde rettigheder til at have KODA’s materiale hos dem, deaktiverede de dansk musik på deres platform. Dvs. ikke kun dansk musik som medierne hele tiden nævner. Faktisk kan danskerne ikke se/lytte til nærmest 95% af al musik på Youtube.

KODA har nemlig rettighederne til at opkræve penge på det danske marked, for diverse andre aktører og rettighedsindehavere verden over.

 

YouTube blokerer musikken - men hvad betyder det egentlig?
(her er også en hurtig forklaring fra DR på konflikten)

 

Det er svært at finde kritiske ryster overfor KODAs ageren i denne konflikt.

Dels spiller historien godt ind i den løbende debat om de store globale tech-giganter og deres monopol-lignende magt verden over.

Men herhjemme har KODA også et stort monopol. De fleste musikere og aktører er enten medlemmer eller en del af KODA og tjener dermed deres penge igennem dem.

Andre igen, som radioer og andre streamingtjenester eller lignende nye projekter har også en interesse i at få Youtube ud på et sidespor, da det giver dem mere indtjening og/eller magt.

Politikere, meningsdannere og andre kendisser har heller ingen grund til at svømme imod strømmen.

Youtube er den fælles fjende.

 

Det hjælper naturligvis heller ikke på det, at de fleste tror at hele konflikten drejer sig om at Youtube vil forringe betalingen til kunstnerne med 70% generelt – og altså ikke kun i forlængelsen af den i forvejen forlængede forhandlingsperiode.

Eller at langt de fleste fortællingerne har påstået at det kun drejede sig om dansk musik, man ikke kunne tilgå fra Danmark.

Resultatet er, at det svært at forestille sig en hurtig afklaring på konflikten. KODA sidder på fortællingen samt sympatien og har ovenikøbet en interesse i at Youtube er ude af billedet – i hvert fald for en tid.

På den anden side har Youtube de store muskler at spille med og har næppe den helt store indtjening via Danmark, grundet den tidligere nævnte ageren fra danske kunstnere og musikbrugere. Så de kan egentligt også trække det i langdrag.

De store tabere er musikbrugerne og ikke mindst dem, der har en bredere smag end Spotify’s og P3’s playlistemusik.

Youtube er nemlig ikke blot den største streamingtjeneste globalt, det er også den bredest funderede. De har altså langt det største musikudvalg og det mest varierede.

 

Mange danske kunstnere vil også blive hårdt ramt her.

For det første vil det gøre det endnu sværere at opnå et internationalt gennembrud, for de musikere der måtte ønske dette.

De steder hvor andre formidler deres musik end KODA, vil de stadig have et internationalt publikum. Men des mindre fokus, penge og push der er herhjemmefra, des mindre er chancerne.

De små eller nye kunstnere der ikke har et kæmpe promotion-apparat bag sig, men på egen hånd kæmper for at finde et større publikum, vil også få et ordentligt gok i nødden.

Ikke grundet indtjening fra Youtube, for den er så lille at den ikke gør den store forskel. Men simpelthen fordi, at deres mulighed for at konkurrere med playlisterne på streaming-tjenester og radioer og de store etablerede og populære kunstnere, nu nærmest er kvalt.

Så er det egentligt dét værd at have denne konflikt?

For KODA, Spotify, Apple Music og andre streaming-tjenester er det et rungende JA!

For musikforbrugeren og en stor del af kunstnerne er det et rungende NEJ!

 

https://www.youtube.com/watch?v=b7_aRsk5CJ4

(”Vafler” fra Youtuberen Albert Dyrlund, Sidney Lee og Jesu Brødre blev den femte mest sete video i 2019)

 

 

Kunstnerne har vi været inde på, men for forbrugeren er det en dårlig deal nu at have et mindre varieret udvalg af musik til en højere pris.

Det helt store problem er dog at ingen medier stiller spørgsmål ved selve konflikten.

Hvis vi ser bort fra kravet om nedgang på 70% i indtjening i forhandlingsperioden, hvad er problemet så i den egentlige forhandling om aftale?

Ifølge Google/Youtube er den nye deal bedre end den gamle og man tilbyder KODA og de danske kunstnere, den samme størrelse betaling, som netop er forhandlet på plads med bla. De svenske, engelske og tyske kunstnere.  

Dette har KODA ikke ønsket.

Spørgsmålene er så hvorfor ikke og hvor meget man i stedet ønsker?

Et andet spørgsmål kunne være, hvor stor en forskel på indtjening, en dansk kunstner ville få i forhold til nu, med Youtubes nye forslag?

Et andet kunne være, hvor stor forskellen på den gennemsnitlige indtjening er fra Youtube’s forslag til KODAs krav? 

Her er det hver at have In Mente, at Youtube betaler meget lidt per antal views. Samt at danske kunstnere ovenikøbet som nævnt, har meget få views.

Så hele kampen kan reelt omhandle et ualmindeligt lille beløb per dansk kunstner.

Faktisk kan det samlede beløb også vise sig at være ret ligegyldigt i det store billede.

Reelt set er Youtube mere et promotion-værktøj end en streaming-tjeneste, når det gælder danske kunstnere.

I det lys, synes jeg, at man som dansk kunstner bør spørge sig selv om det er værd at give afkald på dette, for en evt. marginal højere indtjening (Youtube’s tilbud Vs. KODA’s krav)?

 

Man kan sagtens have en idealistisk debat om tech-giganternes magt og Youtubes lave betaling til kunstnerne. For det er bestemt reelle problematikker.

Men Apple Music, Amazon og det meste andet streaming tilhører også tech-giganter, og Spotify betaler også meget lidt til kunstnerne for den gratis reklamebaserede streaming. Samt uploader man i stedet musikvideoerne på Facebook eller Instagram, som mange gør p.t. Så er det svært at se forskellen. Så skal man have debatten, bør disse facts også inkluderes, og så falder den idealistiske pointe pludseligt noget til jorden.

Tilbage står, hvorfor hele Danmarks befolkning skal straffes og nægtes adgang til den globale musikverden, grundet en økonomisk twist om meget få kroner og ører, til den enkelte kunstner?

Det er at skyde gråspurve med kanoner. Men ingen har rigtigt opdaget det endnu og det er tvivlsomt om det sker, for ingen har rigtigt en interesse i det. 

 

https://www.youtube.com/watch?v=mHLJkZUCU_A

(Vinderen af Børnenes MGP – ”Bedste Veninder” fra Soda, blev den fjerde mest sete video i Danmark).

 

Mange har været bange for at rettighedskrige skulle smadre ”det frie internet” og det er desværre hvad der sker her i mindre omfang.

Tænk at man ikke kan/må høre et eks. sydafrikansk house-nummer, etno-pop fra Kroatien eller J-Pop fra Japan, fordi at danske kunstnere ikke kan blive enige med Youtube. Den slags burde lægge massivt pres på de to kamphaner for at blive enige. 

At det ikke sker, skyldes udelukkende godt spin fra KODA.

 

De ventende til aftenen før blokeringen med at melde ud at dette ville ske. Således kunne der ikke nå at opstå et folkeligt pres for at det skulle undgås. 

Dernæst blev historien spinnet således at det ”kun” drejede sig om dansk musik. Altså en lille promille af al musik på Youtube, selvom det var nærmest al musik der blev blokeret. Samt at historien om at Youtube kræver 70% nedgang i betalingen af danske kunstnere, blev hovedhistorien, trods at dette kun gjaldt i forhandlingsperioden.

Udover det så fyldte Youtubes blokering en del, men blev spinnet til at være en slags afstraffelse eller afpresning. Men det gælder faktisk rettigheden til at give adgang til musik fra danske brugere. Da en aftale ikke blev indgået kunne de sagsøges langt væk, hvis de IKKE blokerede musikken.

 

For slet ikke at nævne at det igen og igen lød at dansk musik blev fjernet fra Youtube. Dette var heller ikke sandt, musikken blev kun blokeret for danske brugere og kan tilgås fra resten af verden og via brug af VPN.

Det blev i medierne i det hele taget mest af alt, til rent mikrofonholderi for KODA, dets medlemmer og tilhængere. Ingen kritisk journalistik fik rigtigt luft under vingerne og historien om den onde tech-gigant Vs. De stakkels danske kunstnere, blev praktisk talt det eneste vi fik at høre.

 

https://www.youtube.com/watch?v=Kxwxm7TtJ78

(”All In” fra Branco & Gilli, var Nr 3. mest sete video i Danmark 2019)

 

Er Google/Youtube nogle gigantiske røvhuller – ja det er de. Men KODA har en større interesse i denne konflikt end de har.

Som nævnt tidligere, har man fra rettighedsorganisationerne kæmpet en indædt kamp imod Youtube (Soundcloud, Facebook mfl) og musikforbrugernes ”gratis” adgang til musik.

At nogle brugere af f.eks Youtube rent faktisk betaler et abonnement og at resten ”bare” betaler ved at se på et stigende antal reklamer eller med deres ”oplysninger”, er ligegyldigt. Der kigges på bundlinjen. Hvor meget ville man kunne tjene mere hvis prisen pr view blev hævet med dit og dat, og endnu bedre – hvad hvis samme antal views i stedet blev overført til en streamingtjeneste der betalte endnu mere?

 

Der tages heller med i udregningen at Youtube ganske vist er en streamingplatform, men at det mest af alt tjener som en branding- og markedsførings-mulighed for især de danske kunstnere.

 

Ca. 56% af danskerne betaler ifølge KODA abonnement for musikstreaming – og resten gør det altså via at betale med sine personlige oplysninger og algoritmer, samt at blive spammet til med reklamer.

Alligevel er det ifølge analyse-bureauet AudienceProject radio den fortsatte favorit. Ca. 75% af danskerne bruger radio som det foretrukne sted at lytte til musik.

Så er disse tal bare nogenlunde rigtige, så er der altså omkring 19% af danskerne der betaler et musikstreaming-abonnement uden at have dette som det primære sted at høre musik.

De fleste danske brugere af Youtube er ifølge Bureau.dk unge under 24 år – især under 14 år, hvor over 60% dagligt besøger streamingplatformen.

Ca. 50% af disse hører/ser musik herpå i løbet af besøget, men hvor mange der betaler for et Premium-abonnement er uvist. Men de betaler jo så som tidligere nævnt på anden vis. 

Men den unge aldersgruppe forklarer ganske sikkert flere af de numre/videoer der er blandt de mest sete.

 

https://www.youtube.com/watch?v=akmcSLsp5ic

(Maria & Beas optræden med ”Anaconda” i X-Factor, var det næstmest streamede nummer i Danmark)

 

Alle disse tal og forklaringer er egentligt ret ligegyldige. Det store spørgsmål er i sidste ende hvad en fair betaling for et stream er?

Det er et nærmest umuligt spørgsmål at svare på. Kunstnere og rettighedshavere vil altid have prisen op, mens streamingtjenesterne ønsker den så lav som muligt, ligesom det er i enhver overenskomstforhandling mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

At sammenligne med tidligere digitalt- og fysisk-salg af musik er også svært. Her var der mange flere udgifter, men her kunne kunstnerne se en umiddelbar fortjeneste, så snart deres musik hittede. Hvorimod musikstreaming nu ganske vist også stadig giver en (mindre) umiddelbar fortjeneste, men hvor kurven over indtjeningen kan være uendelig og give indtjening resten af livet.

Så for at sammenligne skal man måske lægge 10, 20 eller måske 30 års fortsat indtjening via streams oveni i den umiddelbare indtjening for et hit/nummer for at kunne sammenligne kunstnere og rettighedshavers indtjening før og nu.

Det gør man dog aldrig, alligevel er den danske musikbranchens indtjening (før Covid-19-krisen) den største i over 10 år.

Så hvordan man finder frem til en fair betaling og hvilke grunde man lægger til grund for dette, står hen i det uvisse.

Men det er alt andet lige svært at se, hvorfor hele landets befolkning skal tages som gidsel i måske op imod flere år, i en sag som denne.

 

Dette er undertegnedes forsøg på at give en forklaring og udredning af sagen og problematikken bag. Men den er uden kan uden tvivl også kritiseres. Dog er den næppe så farvet, som forklaringerne fra diverse parter i sagen.

Søg selv info om konflikten og skab dig din egen mening. For én ting er sikre og det er, at den oprindelige historie i medierne, som vi alle blev fodret med, i bedste fald er meget ukorrekt og mangelfuld.


https://www.youtube.com/watch?v=w-DGrJSUawM
(”Vai Amor” fra Gilli var Nr 1. mest afspillede video i Danmark 2019.)

Dit navn:
Din kommentar:

Philip | Søn. 20. september 2020 - 21:52

Der er endnu et aspekt ved det hele, sådan helt generelt. Det er nok til et selvstændigt blogindlæg, men here goes ...

Jeg kan aldrig rigtigt blive klog på om KODA er en fagforening eller en arbejdsgiverforening (hvis vi nu skal bruge termerne fra en faglig konflikt og overenskomstforhandling), eller om de nærmere repræsenterer begge parter, altså er en slags gul fagforening a la Krifa eller Det Faglige Hus.

Men i hvert fald har det altid været et problem at musikerne får alt for lidt i forhold til hvad forbrugerne betaler for deres værker. Problemet var der også for 20 år siden, men det ser ud til at være endnu værre i dag.

Et abonnement på en streamingtjeneste koster typisk mellem 100 og 150 kr. om måneden, så vidt jeg kan se. Det gælder både YouTube Premium og Spotify.

For 1000 streams får kunstnerne i snit 8 kr. på potify.
Lad os nu antage at jeg streamer musik 2 timer hver dag (hvilket jeg langt fra gør). og lad os sige at et nummer varer 3 minutter. Det giver 40 numre om dagen eller 1200 sange på en måned.

For disse 1200 afspilninger får kunstnerne altså knap 10 kr. Hvis vi regner med et billigt abonnement til 100 kr. om måneden, får musikerne altså kun 10% af mine penge. Musikindustrien (arbejdsgiverne) scorer altså resten. Man skal ikke bilde mig ind at de bruger 90 % af omsætningen på markedsføring og administration. I så fald er de mere ineffektive end det som den offentlige sektor får skældud for at være.

Philip | Man. 21. september 2020 - 22:31

Jeg har også prøvet at oversætte forholdene til min verden. Jeg er ansat i PostNord og kender til den usikkerhed der er hver gang der skal forhandles befordringspligt.

I min sammenligning er jeg musikeren, PostNord er pladeselskabet, og staten er YouTube.

En forhandling mellem staten og Posten går i hårknude, og pludselig en morgen uden varsel møder jeg på arbejde og får at vide at jeg er lockoutet. Pludselig står jeg der uden løn på grund af en kamp som jeg slet ikke føler mig som en del af. Og kunderne (forbrugerne) står også med håret i postkassen.

Hvem er så KODA i denne sammenhæng? I medierne fremstilles de som 3F, altså dem der kæmper for musikernes rettigheder. For mig er de nærmere DI, altså dem der kæmper for arbejdsgiverne rettigheder.
Det eneste jeg vil, er at have den tryghed at jeg kan passe mit arbejde og få min løn. Og lønnen er et 3F-anliggende, ikke noget der skal forhandles mellem PostNord (KODA) og staten.

Blogindlæg fra vancairo:

The Good (musikforbrugeren), The Bad (Youtube) And The Ugly (Koda)
Søn. 13. september 2020 - 20:47

Årets Nytænker - En Flad Fidus!
Søn. 4. november 2012 - 21:18

Pladeselskabernes Slettede Uploads
Tirs. 1. marts 2011 - 19:41

Dansk Melodi Grand Prix 2011 - Sangene!
Man. 21. februar 2011 - 18:51

Underlig Opførsel Fra Den Danske Pladebranche-Teaser:-)
Tirs. 8. februar 2011 - 07:23

X-Factor 2011 - Slingrekursen Fortsætter!
Man. 24. januar 2011 - 19:31

The Usual Suspects Vandt P3 Guldet!
Lør. 15. januar 2011 - 02:48

Konservativ - Det Blir´ Bedre Dag For Dag...!?!
Tors. 7. oktober 2010 - 07:55

X-Factor DK: Triste Nyheder!
Fre. 24. september 2010 - 01:21

Jokeren: Øje For Talent eller Agenda?
Lør. 18. september 2010 - 01:01

Dansk?
Fre. 14. august 2009 - 06:32

De griske helte
Ons. 12. august 2009 - 03:14

En Patron Til Messerschmidt!
Tirs. 14. juli 2009 - 23:31

Frihedens Dag!
Søn. 21. juni 2009 - 22:40

Tramp I Kejserens Nye Klæder!
Fre. 5. juni 2009 - 00:13

Vandt Spinnet Over Talentet?
Søn. 29. marts 2009 - 18:36

IdaAida - 50 Procent Big Brother!
Søn. 8. marts 2009 - 17:24

X-FAKETOR!
Fre. 27. februar 2009 - 22:39

All-FLOP-Stars!
Lør. 29. november 2008 - 02:28

Scatman John´s Two-Hit-Wonder!
Lør. 1. november 2008 - 02:06

ChartBase
Danmarks største uafhængige musik- og hitlistesite!

Søg på ChartBase.dk

Hurtig søgning | Sitemap

Latest updates:

I dag - 00:04 CB 25+

I går - 01:03 CB VideoChart

I forgårs - 16:15 CB Denmark-Danmark

I forgårs - 13:17 Thank You For the Music - Michael Bundesen

DK UK

It's 19:47 in Denmark right now