Blog

YouTube slukker for Danmark

Af: Philip | Tirs. 4. august 2020 - 20:12

Nat til fredag den 31. juli 2020 gik YouTube i gang med at fjerne al dansk musik fra sitet og spærre en del anden musik for danske brugere.

Torsdag aften var alt normalt, og der var intet der for os menige forbrugere tydede på at noget var galt. Fredag morgen var hele musikdelen gået i sort. Der var intet forvarsel. Intet!

 

Det hele kommer af en strid mellem Google og Koda, der er en af Danmarks interesseorganisationer for musikbranchen, om end jeg ikke lige kan blive klog på om det er pladeselskabernes eller musikernes interesser de varetager.

 

Hvad der egentlig er sket, ved jeg for lidt om til at have en færdigsyet mening om, men faktum er at de danske musikere pludselig vågner op fredag morgen og opdager at de ikke længere får løn fra en af deres arbejdsgivere. Og de danske musikelskere vågner op fredag morgen og opdager at butikken som de ellers handlede i næsten dagligt, pludselig er lukket.

 

Noget der virkelig irriterer mig voldsomt, er at medierne påstår at det kun er dansk musik der er væk fra YouTube. Nej! Det er næsten AL musik der er væk. Man kan høre nogle enkelte engelsksprogede radiohits, men for mig er YouTube de facto lukket. 19 ud af de 20 sange på min hitliste kan ikke ses/høres på YouTube.

 

Google har således valgt at give hele Danmark, og ikke kun danske musikere, fuck-fingeren. Og jeg prøver på at indstille mig på en tilværelse hvor man ikke længere kan høre alt det fede, nye musik der udkommer ude i den store verden, for verden er altså større end bare England og USA.

 

Teknologisk set er vi blevet banket tilbage til 2007 eller deromkring, altså tiden før YouTube kunne bruges som en reel musikstreamingtjeneste. Men på nogle måder er vi i virkeligheden banket endnu længere tilbage i tiden, for dengang kunne man i det mindste få fat i noget af det via diverse fildelingstjenester. Det kunne være fristende at gøre det igen, men da det kun er lille, kedelige mainstream-Danmark der er ramt, er chancen for at få de fede nye dancenumre fra Tyskland, Holland, Italien og Østeuropa meget lille.

 

Naturligvis er Google ligeglade med os. Vi udgør under en promille af verdens befolkning. For dem er det ikke det store tab at afvikle Danmark som interesseområde.

 

Selv er jeg begyndt at overveje alternativer til Googles øvrige tjenester som fx Google Translate og Google Maps.

 

Imens må jeg ty til YouSee Play, der er inkluderet i mit kabel-TV- og internetabonnement. De har omkring halvdelen af sangene på min hitliste.

Men så kommer mit næste problem, nemlig hvordan jeg skal høre nye numre. YouTube var rigtig gode til at gætte på hvad jeg kunne lide. Satte jeg ”Ik Dans op de WC” på, fortsatte autoplaylisten med ”Heartbeat” med Mark with a K.

 

Ingen af de to numre er på YouSee Play, men ret overraskende har de i det mindste Wenga DeeJays  - Best Time of my Life. Sætter jeg den på, fortsætter YouSee Play med Ed Sheran eller anden radiovenlig familiepop. Jeg håber virkelig at deres algoritme bliver bedre når jeg har brugt tjenesten i et stykke tid. Ellers siger det noget om hvor utroværdige streaminghitlisterne er, såfremt jeg nu har givet Ed Sheran point til hitlisten, men det er en helt anden diskussion.

 

Men det gør at det bliver ret svært for mig at opfange ny musik indenfor mine foretrukne genrer i fremtiden, og jeg overvejer derfor igen at lade min top-20 holde en lang pause, når jeg lige har opdateret en sidste gang i weekenden for at samle op på de sidste nyheder som jeg nåede at opsnappe inden mørklægningen.

 

Angående YouTube, så tror jeg at Danmark forbliver lige så isoleret som Nordkorea de næste par år. Hvis vi er heldige, kommer der måske en god løsning en gang i 2022. Google ofrer gerne vores lille, ligegyldige land på det store alter. 

Dit navn:
Din kommentar:

Philip | Lør. 15. august 2020 - 20:43

Og nu har jeg altså besluttet at der ikke kommer flere hitlister fra min side.
Og det der med VPN er ikke en option for mig. Det kan jeg nemlig ikke finde ud af.

Blogindlæg fra Philip:

Musikstriden: Schøts stråmandsargument
Søn. 16. august 2020 - 20:47

YouTube slukker for Danmark
Tirs. 4. august 2020 - 20:12

Hitlistedagbogen - For 30 år siden
Søn. 26. januar 2014 - 16:31

Brugernes årslister
Søn. 29. december 2013 - 21:15

2013 - the year when music died
Søn. 22. september 2013 - 01:50

Flop eller?
Man. 3. juni 2013 - 19:45

Fra spolebånd til Spotify
Søn. 21. april 2013 - 20:39

Leg med ord - på fremmede sprog
Man. 9. juli 2012 - 19:35

Rigtige vs. forkerte instrumenter
Fre. 8. juni 2012 - 14:23

X-Factor - Hvad nu?
Tirs. 27. marts 2012 - 00:00

Whitney Houston og kendis-hyklerne
Man. 13. februar 2012 - 20:35

Forbudt på norsk radio i 80´erne
Tirs. 27. september 2011 - 00:12

Musikalske gentagelser
Lør. 24. september 2011 - 23:27

90´ernes værste sang
Man. 12. september 2011 - 06:08

Danmark - Et LP-orienteret land
Lør. 18. juni 2011 - 12:29

Tyskerne - Internationale Hitparade
Fre. 30. april 2010 - 10:26

Det er tyskernes skyld
Lør. 24. april 2010 - 15:09

Min hitliste er min dagbog
Fre. 26. februar 2010 - 18:57

Hitsurf midlertidigt nede
Tors. 21. januar 2010 - 18:20

Google og download-links
Fre. 27. november 2009 - 19:20

ChartBase
Danmarks største uafhængige musik- og hitlistesite!

Søg på ChartBase.dk

Hurtig søgning | Sitemap

Latest updates:

I dag - 12:36 CB Denmark-Danmark

I går - 00:41 ChartBase Top-100

I forgårs - 23:24 CB TimeMachine

I forgårs - 00:00 Brugernes Top-50

DK UK

It's 21:49 in Denmark right now