Danmark Hit 100 Bliver Til Denmark Fair-50

Af: vancairo | Fre. 3. januar 2014 - 15:19

Som tidligere nævnt stopper vi i det nye år, med Danmark Hit 100. I stedet kommer listen Denmark Fair-50 som samtidig hver uge vil kunne høres på 2town radio.

Som de fleste ved startede ChartBase I sin tid som en protest mod musikbranchen og musikmedierne og den drivkraft har ikke ændret sig.

 

Vores hovedmål er stadigvæk at give vores brugere et større udvalg af musik at tage stilling til, end det branchen og medierne bestemmer man skal lytte til.

 

Samtidigt vil vi gerne give de artister der er I branchen for den fede musiks skyld en håndsrækning.

 

Men desværre har det seneste år vist, at flere af disse - især danske. Ikke lader til at brænde nært så meget for musikken, som for de enorme mængder penge de kan indkasserer på den.

 

Det har vist sig på mange måder, men den vigtigste I denne sammenhæng er upload-politikken fra flere pladeselskaber og artister.

 

Selvom om året 2013 bød på åbentlyst mindre danske hits på de officielle danske hitlister, så ændrede det ikke uploadpolitikken til det bedre.

 

Flere potentielt store danske hits, blev I bedste fald mindre ørehængere, mens andre slet ikke nåede ind på listerne.

 

Efter over et år uden danske Nr 1.-hits på Danmark Hit 100, sluttede 2013 af med tre af slagsen - desværre alle med det til fælles at de ikke var uploaded på Youtube.

 

Man kan sige at det ikke er nødvendigt for en kunstner, hvis numre automatisk går I massiv airplayrotation eller for en kunstner der har familien Danmark til at høre nummeret hver aften I årets julekalender.

 

Netop disse to kunstnere ville hitte uanset - dog med stor sandsynlighed mindre end ellers.

 

Men det er disrespekt for deres fans, som køber deres musik og som synger med på deres hits.

 

Udover det, er både internationale og danske kunstnere, begyndt I større og større stil at udsende hvad vi her på CB kalder Spam- eller Røvrender-singler.

 

Singler som egentligt ikke er hits, men som bare opkøbes af en fast fanskare til en grisk artist.

 

Det kan være sig store internationale stjerner der udsender promo-singler forud for et album, men det er også teen-stjerner som udsender ny single hver uge og det er danske DJ’s der udsender et makværk hver måned.

 

Disse ting sammenholdt har gjort Danmark Hit 100, til en kedelig og uinteressant oversigt over hvad der hitter herhjemme.

 

Tillagt dette vil ChartBase løbende, begynde at fokuserer mere og mere internationalt og da Danmark Hit 100 var en stor del af grundlaget for CB’s mange lister, vil dette nu gøres det mindre - og mere seriøst.

 

Vi starter nemlig den Nye liste Denmark Fair-50 op fra på mandag. Den vil være bygget på det samme grundlag som Danmark Hit 100 langt henad vejen, men med især den store forskel, at det kun vil være hits der er officielt uploaded (eller som “fået lov” at være uofficielt uploaded I over en måned) på Youtube, der vil være at finde på listen.

 

Man kan sige at det dermed ikke vil give et fuldestgørende overblik over de største hits I Danmark, som det tidligere har gjort.

 

Men det vil derimod give et overblik over de største fair hits I Danmark.

 

Denmark Fair-50 vil også via en lidt anderledes udregningsmåde forsøge at minimerer de førnævnte Spam- og Røvrender-singlers indtog på listen, omend det ikke helt kan undgås.

 

Som tillæg til dette, har ChartBase indgået en aftale med den nystartede netradio 2town Radio, om at de sender Denmark Fair-50, hver fredag mellem 16.00-18.00 og iøvrigt indtil videre genudsendes yderligere tre gange henover weekenden .

 

Også en kommende ny afstemningsliste her på sitet vil blive sendt på 2town Radio, men mere om det senere.

 

Som start på samarbejdet, vil 2town Radio sende Danmark Hit 100’s Year-End Chart flere gange frem imod d. 6 januar.

 

Fredag 3. Januar: 15:00 - 18:00 & 21:00 - 00:00

Lørdag 4. Januar: 13:00 - 16:00 & 20:00 - 23:00

Søndag 5. Januar: 12:00 - 15:00 & 17:00 - 20:00 & 21:00 - 00:00

Mandag 6. Januar: 15:00 - 18:00 & 21:00 - 00:00

 

Så tune ind på www.2town-radio.com eller på http://tunein.com/radio/2town-Radio-s210485/ og hør de største hits I Danmark fra 2013.

 

ChartBase ser frem til det kommende samarbejde
og vi vil have mere angående dette snarligt.

Dit navn:
Din kommentar:

ChartBase
Danmarks største uafhængige musik- og hitlistesite!

Søg på ChartBase.dk

Hurtig søgning | Sitemap

Seneste Opdateringer:

I dag - 00:05 CB Denmark-Danmark

I går - 01:33 ChartBase Top-100

I forgårs - 00:38 Brugernes Top-50

I forgårs - 00:35 CB TimeMachine

DK UK