Blog

Whitney Houston og kendis-hyklerne

Af: Philip | Man. 13. februar 2012 - 20:35

De bliver hypet til tops og derefter heglet ned af samme medier. Og når de er døde, har man pludselig glemt hvor uanstændigt man behandlede dem de sidste år de levede.

I medierne kan man læse hvordan kendisserne nærmest er ved at falde over hinanden for at fortælle at "verden har mistet den bedste sangstemme nogensinde".

Ligefrem DEN bedste? Ikke blot en af de bedste?

 

Hold nu op med det pis! I sagde noget lignende da Michael Jackson døde for snart 3 år siden.

Medierne har deres yndlingshadeobjekter som de sparker på, både før og mens de ligger ned. Og de bliver virkelig holdt nede i sølet, når det går skævt for dem. Og når de så dør, er al hetzen mod dem pludselig glemt.

 

Jeg er klar over at det er almindelig anstændighed ikke at tale ondt om folk der lige er gået bort, men at vende meget på en tallerken som vi er vidner til nu, kalder jeg hykleri.

 

Jeg har hele tiden haft det med Whitney Houstons musik at "det er ikke min kop te", og jeg indrømmer stadig at hun har leveret mindst to af mine helt store hadesange gennem sin karriere.

Den ene var "I Will Always Love You" hvor jeg omkring årsskiftet 1992-1993 uge efter uge skældte og smældte på min radio mens jeg hørte "X3" på P3 i desperation over om folk dog ikke snart kunne købe noget uptempo-musik i stedet.

Og så var der OL-sangen fra 1988, "One Moment In Time", som bare var for (pro-)amerikansk i lyden til mine ører.

 

Jeg indrømmede dog også at det bare var udtryk for min smag, og så var den egentlig ikke længere.

Min irritation gik mest af alt på at det var i orden at kunne lide den slags samlebåndspop (det samme med Michael Jackson), mens man helst ikke måtte indrømme at man kunne lide disco, dance osv., samlebåndspop eller ej.

 

Og nej! Jeg vender ikke på en tallerken nu. Jeg hader stadig de to numre.

 

Skal jeg nævne et nummer som jeg godt kan lide, må det være "I Wanna Dance With Somebody (Who Loves Me)" fra 1987. Men den var så også uptempo og en glad melodi på toppen af det hele.

Som et kuriosum kan jeg tilføje at Rick Astley i 1988 indspillede sangen "She Wants To Dance With Me", og at den af mange blev betragtet som en slags svar på Whitneys sang og som en hyldest til hende. Den slående lighed mellem de to sange understregede den tanke.

 

Hendes forhold til narkotika er i grunden dybt irrelevant i denne sammenhæng, ligesom jeg også er ligeglad med de "skandaler" som Britney Spears bliver hængt ud for at lave. Lad dem dog for helvede få fred til at komme ovenpå igen!

Dit navn:
Din kommentar:

Blogindlæg fra Philip:

Musikstriden: Schøts stråmandsargument
Søn. 16. august 2020 - 20:47

YouTube slukker for Danmark
Tirs. 4. august 2020 - 20:12

Hitlistedagbogen - For 30 år siden
Søn. 26. januar 2014 - 16:31

Brugernes årslister
Søn. 29. december 2013 - 21:15

2013 - the year when music died
Søn. 22. september 2013 - 01:50

Flop eller?
Man. 3. juni 2013 - 19:45

Fra spolebånd til Spotify
Søn. 21. april 2013 - 20:39

Leg med ord - på fremmede sprog
Man. 9. juli 2012 - 19:35

Rigtige vs. forkerte instrumenter
Fre. 8. juni 2012 - 14:23

X-Factor - Hvad nu?
Tirs. 27. marts 2012 - 00:00

Whitney Houston og kendis-hyklerne
Man. 13. februar 2012 - 20:35

Forbudt på norsk radio i 80´erne
Tirs. 27. september 2011 - 00:12

Musikalske gentagelser
Lør. 24. september 2011 - 23:27

90´ernes værste sang
Man. 12. september 2011 - 06:08

Danmark - Et LP-orienteret land
Lør. 18. juni 2011 - 12:29

Tyskerne - Internationale Hitparade
Fre. 30. april 2010 - 10:26

Det er tyskernes skyld
Lør. 24. april 2010 - 15:09

Min hitliste er min dagbog
Fre. 26. februar 2010 - 18:57

Hitsurf midlertidigt nede
Tors. 21. januar 2010 - 18:20

Google og download-links
Fre. 27. november 2009 - 19:20

ChartBase
Danmarks største uafhængige musik- og hitlistesite!

Søg på ChartBase.dk

Hurtig søgning | Sitemap

Latest updates:

I dag - 00:05 CB Dancefloor

I går - 00:05 CB Urbanized

I går - 00:04 The Rock

I går - 00:03 vancairos hitliste

DK UK

It's 14:38 in Denmark right now