Blog

Forbudt på norsk radio i 80´erne

Af: Philip | Tirs. 27. september 2011 - 00:12

I 80´erne lærte vi danskere at nordmænd var meget moralske. Og deres statsradio gjorde også deres for at bekræfte vores fordomme.

Husker du de gode gamle 80´ere? Dengang hvor Frankie Goes To Hollywood - Relax blev forbudt på BBC. Hvorefter sangen strøg til tops på hitlisten.

 

Mens man her i Danmark var kommet videre, fandtes der lignende forbud på NRK radio/tv.

 

Tilbage i 1967 udgav Inger Lise Rypdal en norsk version af det amerikanske countryhit "Harper Valley". I den norske version hed den "Fru Johnsen". Sangen handlede om en flok kristne der styrede i en lille bygd "inderst inde i en fjord", og som var dybt forargede over at Fru Johnsens datter gik udfordrende klædt (også dengang ;-) ).

Her er den i et remix som hittede på min hitliste i sommeren ´89:

http://www.youtube.com/watch?v=x2YI9GUH48U

 

Videoen er muligvis fra den amerikanske originalversion? Dén var i øvrigt også meget omstridt i USA.

 

1981 - Dra til Hælvete

I 1981 strøg Espen Beranek Holm til tops på hitlisten med "Dra Til Hælvete".

Hvad der bragte røre i andedammen her, ved jeg seriøst ikke. Var det ordet "Hælvete" der forargede, eller var det fordi den handlede om en der købte narkotika?

 

Døm selv! Sangen blev nr. 3 på årslisten 1981.

http://www.youtube.com/watch?v=1cayKYUUTVY

 

1982 - Ayatollah

Ole Evenrude, eller Ole Idole som han hed på dette tidspunkt, udgav en parodi på de kristne lokalradioer.

Lokalradioerne havde lige fået sendetilladelse i september 1982, og ligesom her i Danmark (hvor de kom i april 1983), var de kristne stationer hurtige på aftrækkeren.

 

I Oslo havde de svovlprædikanten Hans Bratterud (i sangen omtalt som "Hansemann"). Jeg husker stadig den udsendelse på lokal-tv hvor han fortalte at nogle... "om jeg kan tage et så stærkt ord i min mund... BØLLER..." kom og ville smide ham og familien ud af lejligheden fordi de ikke havde betalt husleje.

Sidst i programmet bad han en bøn for at få lov til at blive boende.

 

Ole Idoles langen ud efter de kristne dobbeltmoralister vakte forargelse, og sangen blev forbudt.

http://www.youtube.com/watch?v=AmQDduuWgNw

 

1987 - Ute Til Lunch

I efteråret 1987 gik Torstein Bieler og Lars Kilevold sammen i projektet Ute Til Lunch og fik et one hit-wonder med en sang om de mange snigreklamer der gik i lokalradioerne på den tid (det var før reklamer blev tilladt).

 

Sangen gik nr. 1 på 10 i Skuddet, som var en slags lytterliste på NRK. Ugen efter blev den forbudt. Studieværten kommenterede: "Men du kan jo stadig høre den på nærradio."

http://www.youtube.com/watch?v=iyWcSVAS16A

 

1989 - Sommerlykke

Endelig i 1989 kom der endnu et forbud - som medførte at sangen gik nr. 3 på hitlisten i sommeren 1989.

Det var disse 4 linjer der gjorde udslaget:

 

Jeg har ingenting på

Jeg har kjempeschwær stå (stor ståmand)

og den skal du få

for det er sommer

 

Al den sexomtale var for meget for NRK. Jeg behøver vel ikke at sige at sangen blev spillet så meget mere på lokalradioerne i Oslo, hvor jeg boede på den tid.

http://www.youtube.com/watch?v=2XzOVydtLuI

 

Norge havde dengang kun 2 landsdækkende kanaler. Der var måske popmusik 1-2 timer om dagen. Resten af dagen spillede de enten klassisk eller spillemandsmusik.

I 1993 fik de P3 som var mere ungdommeligt end dansk og svensk P3. Det føltes nærmest som om de tog skridtet direkte fra 1962 (før vi fik P3 i DK) til 1995 fra den ene dag til den anden.

 

Dit navn:
Din kommentar:

Blogindlæg fra Philip:

Musikstriden: Schøts stråmandsargument
Søn. 16. august 2020 - 20:47

YouTube slukker for Danmark
Tirs. 4. august 2020 - 20:12

Hitlistedagbogen - For 30 år siden
Søn. 26. januar 2014 - 16:31

Brugernes årslister
Søn. 29. december 2013 - 21:15

2013 - the year when music died
Søn. 22. september 2013 - 01:50

Flop eller?
Man. 3. juni 2013 - 19:45

Fra spolebånd til Spotify
Søn. 21. april 2013 - 20:39

Leg med ord - på fremmede sprog
Man. 9. juli 2012 - 19:35

Rigtige vs. forkerte instrumenter
Fre. 8. juni 2012 - 14:23

X-Factor - Hvad nu?
Tirs. 27. marts 2012 - 00:00

Whitney Houston og kendis-hyklerne
Man. 13. februar 2012 - 20:35

Forbudt på norsk radio i 80´erne
Tirs. 27. september 2011 - 00:12

Musikalske gentagelser
Lør. 24. september 2011 - 23:27

90´ernes værste sang
Man. 12. september 2011 - 06:08

Danmark - Et LP-orienteret land
Lør. 18. juni 2011 - 12:29

Tyskerne - Internationale Hitparade
Fre. 30. april 2010 - 10:26

Det er tyskernes skyld
Lør. 24. april 2010 - 15:09

Min hitliste er min dagbog
Fre. 26. februar 2010 - 18:57

Hitsurf midlertidigt nede
Tors. 21. januar 2010 - 18:20

Google og download-links
Fre. 27. november 2009 - 19:20

ChartBase
Danmarks største uafhængige musik- og hitlistesite!

Søg på ChartBase.dk

Hurtig søgning | Sitemap

Latest updates:

I dag - 00:05 CB Critic-Alt

I dag - 00:04 CB 25+

I går - 00:05 Top Of The World

I går - 00:04 CB VideoChart

DK UK

It's 14:20 in Denmark right now