Tips til skrivning af tekst

Af: Philip | Man. 13. juni 2011 - 21:43

I sidste uge deaktiverede vi teksteditoren som gjorde det muligt at formattere tekst. Her nogle tips til hvordan du gør under de nye forhold.

I sidste uge fik jeg nogle indrapporteringer om at folk havde problemer med at poste ting og sager her på siden. Det gjaldt ikke mindst hittips, hvor man blev nødt til at kviktippe først for så derefter at ophøje den til et hittip.

Det viste sig at problemet opstod i takt med at folk fik Internet Explorer 9 ind på deres computer. Folk som brugte andre browsere eller som blot stadig havde ældre versioner af Internet Explorer, oplevede ikke dette problem.

Selv bander jeg over at Microsoft igen forsøger at tvinge os tilbage til forrige århundrede hvor man lavede hjemmesider til en bestemt browser i modsætning til i dag hvor normen er ved at blive at man slet og ret koder efter standarderne som Microsoft i øvrigt selv har været med til at vedtage. De længes nok tilbage til for 10-12 år siden hvor deres browser havde nærmest absolut monopol på markedet.

Indtil vi finder en mere permanent løsning på problemet, er teksteditoren helt deaktiveret, hvilket desværre også rammer dem der ellers ikke havde noget problem med den.

Sådan formatterer du tekst
Linjeskift forsvinder når du poster. Du kan gennemtvinge linjeskift ved at skrive <br /> i slutningen af en linje. br står for "break".

Fed skrift ordnes ved at skrive <b> og </b> omkring det der skal gøres fed. F.eks. sådan:

I denne linje er ordet <b>fed</b> skrevet med fed skrift.

Kursiv klares med <i> og </i>. Fed og kursiv kan kombineres sådan:

Dette står med <b><i>fed kursiv</i></b>.

Skal kode-standarderne overholdes, lukkes de i omvendt rækkefølge af hvornår de åbnes. I ovenstående sætning blev kursiv åbnet sidst og lukkes dermed også først.

Jeg håber at dette kan bruges indtil videre, og at en nyere version af teksteditoren måske kan løse problemet på længere sigt.

Dit navn:
Din kommentar:

Philip | Lør. 18. juni 2011 - 11:56

Nyeste version af teksteditoren er nu uploadet her på siden, så nu spiller det igen i alle de mest anvendte browsere, også Internet Explorer 9.

ChartBase
Danmarks største uafhængige musik- og hitlistesite!

Søg på ChartBase.dk

Hurtig søgning | Sitemap

Seneste Opdateringer:

I dag - 00:05 CB Denmark-Danmark

I går - 01:33 ChartBase Top-100

I forgårs - 00:38 Brugernes Top-50

I forgårs - 00:35 CB TimeMachine

DK UK